Værnepligten skal styrkes, og der skal være mere ligestilling. Men kvinder fredes foreløbigt, når det gælder tvungen værnepligt.
Det er ti partier, som står bag en tiårig rammeaftale for Forsvaret, enige om.
Allerede efter sommerferien indleder aftalepartierne dog forhandlinger, som kan resultere i værnepligt for kvinder.
- Vi har lavet en bred aftale, hvor vi siger, at vi vil have mere ligestilling. Den konkrete model kommer vi så til at diskutere her senere i 2023, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Ministeren begrunder udsættelsen af beslutningen med, at det tager tid at få afklaret, hvordan man skaffer kapacitet til flere værnepligtige, da det også er en del af aftalen, at der skal være længere værnepligt.
Et bredt flertal af Folketingets partier går ind for, at der skal være værnepligt for kvinder. Et af aftalepartierne, Danmarksdemokraterne, er imod.
Danmarksdemokraterne mener ifølge partileder Inger Støjberg ikke, at der er behov for kvindelige værnepligtige, og for mange af dem falder fra. Desuden er "der fysiologiske forskelle" på mænd og kvinder, pointerer hun.
- Derfor ser jeg ikke, at alle kvinder skal tvinges ind i Forsvaret, siger Støjberg.
SPØRGSMÅL: Hvis det bliver et spørgsmål om tvungen værnepligt, så bliver det uden jer?
- Ja, og det er heller ikke med her, siger Støjberg med henvisning til den aftale, der blev indgået onsdag.
Venstre har længe talt for værnepligt for kvinder. Socialdemokratiet var tidligere tøvende, men meldte i januar ud, at partiet også går ind for det. Det samme har Moderaterne gjort.
- Til efteråret kommer vi til at fremlægge en konkret model for, hvordan man opnår den ligestilling i værnepligten, siger forsvarsordfører Simon Kollerup (S).
Det forsvarsforlig, som ti partier står bag, er alene meget konkret på økonomi. Der afsættes 143 milliarder kroner over de næste ti år.
Alle store investeringer i materiel og beslutninger om eksempelvis rekruttering og værnepligt skal aftales senere.
Det har flere partier kritiseret. Herunder De Konservative, som også går ind for værnepligt for kvinder.
- Vi havde gerne set, at vi var længere på alle områder, og at forsvarsforliget generelt var mere konkret om, hvad der skal ske, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).
Den fremgår af aftalen, at den delaftale, der omhandler værnepligten, skal forhandles på plads i løbet af 2023.
Det bliver med V-formand Jakob Ellemann-Jensen for bordenden, da han ifølge Troels Lund Poulsen vender tilbage fra sygdom og overtager processen efter sommerferien.
/ritzau/
Nyt forsvarsforlig
Ti partier har onsdag indgået en tiårig rammeaftale for Forsvaret.
Forligsparterne skal først senere forhandle om, hvordan pengene konkret skal bruges, men de er foreløbigt enige om:
* Den samlede økonomiske ramme er 143 milliarder kroner over de næste ti år. Det betyder, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
* 20 procent af forsvarsmidlerne skal bruges på nyt materiel.
* Der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere og præsentere anbefalinger til, hvordan Forsvaret skal drives effektivt.
* Værnepligten skal forlænges, og den skal styrkes med flere værnepligtige. Desuden skal der være mere ligestilling i værnepligtsmodellen.
* Der afsættes cirka 27 milliarder kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.
* Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har. Det vil sige, at bidraget til Natos målsætninger, byrdedeling og indsatser skal styrkes.
* Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU's militære missioner og operationer.
* Det danske cyberforsvar og cybersikkerheden skal styrkes.
Kilde: Forsvarsministeriet.
/ritzau/
-
Et flertal af Folketingets partier ønsker værnepligt for kvinder, men det er ikke del af rammeaftalen for Forsvaret, der blev præsenteret onsdag aften. Det kan dog komme senere, lyder det fra flere aftalepartier.
