Mette F. hyldede "unik tradition" men afskaffer nu bededag ved lov

Det faldt til jorden med et brag efter nogle uger, da regeringen i 2012 foreslog at sløjfe to helligdage.

Det skulle ske gennem trepartsforhandlinger mellem den socialdemokratisk ledede regering samt arbejdsgivere og arbejdstagere. Men dele af fagbevægelsen nægtede at være med.

Dengang kaldte daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) trepartsaftaler for en "unik dansk tradition".

Men i dag er det ifølge regeringen et "politisk valg", som kan gennemføres uden om arbejdsmarkedets parter. Det siger nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er en politisk beslutning, hvad vi har af helligdage. Det er en politisk beslutning, hvad vi har i vores lukkelov. Derfor synes jeg også, at det giver mening, at vi politisk behandler det, siger hun.

Denne gang vil regeringen ikke inddrage arbejdsmarkedets parter, og ministeren afviser, at det er fordi, historien skræmmer.

- Det skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald så er det et politisk spørgsmål, hvad for nogle helligdage vi har, siger hun.

Regeringen har flertal for at afskaffe store bededag fra 2024 og vil gøre det for at øge forsvarsudgifterne, fordi Rusland bekriger Ukraine.

I 2012 skulle det ske for at styrke uddannelser og efteruddannelse af især ufaglært arbejdskraft.

Til Berlingske sagde Mette Frederiksen, at det var vigtigt med brede løsninger.

- Der er bare så meget fint ved at skabe løsninger, som er holdbare, og som strækker sig længere ud end dem, der sidder ved forhandlingsbordet, sagde hun.

Forslaget blev kritiseret massivt og blev efter kort tid ikke til noget. Dele af fagbevægelsen tordnede mod idéen, og regeringen havde ikke flertal i Folketinget for en lovændring.

Den nuværende regering har modsat dengang et politisk flertal. Den er dog blevet beskyldt for at være "magtfuldkommen" og for at "tromle" over Folketinget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, anser det "klart" for et trepartsanliggende.

- Det var vi enige med regeringen i for 11 år siden, og det er vi så lodret uenige med denne regering om. Jeg kan ikke få øje på, hvad der har ændret sig siden da, ud over politikernes respekt for den danske model.

- Det er en meget ildevarslende tilgang fra denne nye regering, at den tilsyneladende ikke har et behov for input fra andre end den selv, siger formand Lizette Risgaard i en skriftlig kommentar.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen medgiver, at det i sidste ende skal vedtages ved lov.

Men det er klogt at inddrage arbejdsmarkedets parter, der skal gennemføre det.

- Det er stadigvæk traditionen i Danmark, at når det er noget, der griber direkte ind i overenskomsterne, og det gør det her lovforslag, så er det en god idé at drøfte med parterne, siger hun.

/ritzau/