Arktisk Råd har netop vedtaget en aftale om et fælles beredskab i forbindelse med naturkatastrofer i det skrøbelige miljø omkring Arktis.
Men knap er aftalen en realitet, før miljøorganisationer konkluderer, at den knap er det papir værd, den er skrevet på, skriver Information.
- Aftalen gør intet for at mindske risikoen for udslip eller for at forbedre olieselskaberne og medlemslandenes evne til effektivt at reagere på udslip, mener Jon Burgwald, der er arktisk medarbejder for Greenpeace, til Information.
I aftalen om et fælles olieberedskab efterlyser Greenpeace bindende minimumstandarder for hvert lands beredskab.
Som aftalen er udformet, er det nemlig op til det enkelte land i Arktis at afgøre, hvor mange ressourcer de investerer i et beredskab for at sikre sig imod en eventuel miljøkatastrofe.
Dermed forsvinder enhver garanti for, at der omkring Arktis vil være tilstrækkelig kapacitet til at imødegå et eventuelt olieudslip, skriver Information.
- Det er beskæmmende, at ambitionsniveauet fra Danmarks og de øvrige arktiske lande er så lavt, at man afholder sig fra at stille et eneste konkret krav til beredskabet.
- Når landene samtidig kun skal hjælpe i det omfang, de selv vælger, har man simpelthen indbygget så meget elastik, at vi ikke er kommet et skridt nærmere at beskytte naturen i et af verdens mest sårbare miljøer, lyder kritikken fra Jon Burgwald.
Samme melding kommer fra Verdensnaturfonden, WWF.
- Vi er skuffede over, at Rådet ikke handler langt hurtigere i forhold til at undgå oliekatastrofer, siger Alexander Shestakov.
Han er leder af det arktiske program hos Verdensnaturfonden, der er den eneste miljøorganisation med status som fast observatør i Arktisk Råd.
/ritzau/