Danmark må stramme adgangen til SU, fordi EU-domstolen giver børn af grænsearbejdere ret til SU til uddannelse i udlandet.
Det siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Han orienterede fredag morgen partierne bag SU-reformen, før Folketinget vedtager hans lovforslag. Reformen må nok justeres efter dommen og yderligere en dom, som EU-domstolen fælder 18. juli, mener han.
- Vi afventer den dom med et lidt bredere perspektiv, som falder midt i juli. Den kan bidrage til, at vi kan finde en samlet løsning på, hvordan vi indretter vores SU, så den går til de formål, den var tiltænkt, siger Morten Østergaard.
Sidste år fik kun 40 børn af udlændinge dansk SU til uddannelse i udlandet.
Nu skal udlændinge som eksempelvis polske håndværkere arbejde to år i Danmark, før deres børn kan hæve SU til uddannelse i udlandet, når de fylder 18 år. Folketinget kan dog ifølge professor, dr.jur. Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet forlænge fristen til fem års arbejde.
Hendes udlægning interesserer uddannelsesministeren.
- Den nye dom er interessant, fordi EU-domstolen anviser muligheden for at lave andre værnsregler end det bopælskrav, som (det dømte EU-land) Luxembourg havde. Vi har en værnsregel om sammenhængende ophold i to af de seneste 10 år, siger Morten Østergaard.
- Dommen peger på, at man i stedet kan stille krav om, hvor længe man har arbejdet, op til fem år. Det er interessant for vandrende arbejdstagere. Men dommen i juli handler om ikke-erhvervsaktives ret til at hæve SU til uddannelse i udlandet, påpeger han.
Ved EU-domstolen har Danmark gjort indsigelse i begge sager, så danske studerende fortsat kan tage deres SU med til udlandet uden at åbne en ladeport i statskassen, siger Morten Østergaard.
- Det giver grundlag for at tro, at EU-domstolen i kommende domme vil være mere opmærksom på, at reglerne anvendes i den ånd, de er skabt, siger Morten Østergaard.
/ritzau/