Nødråb fra arbejdsgivere: Mangel på hænder er førsteprioritet

Manglen på pædagoger, tjenere, sygeplejersker, håndværkere, sosu-assistenter og mange andre medarbejdere er så alvorlig, at arbejdsudbuddet fremover skal være i fokus ved alle politiske forhandlinger.

Alle nye politiske udspil skal vurderes ud fra, hvorvidt de medvirker til at skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked eller ej.

Det mener Martin Damm, der er formand for kommuneforeningen KL, og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad. Holdningen giver de udtryk for i en kronik i mandagens udgave af Berlingske.

- Vi foreslår, at politikerne bør lave den pagt med hinanden, at alle nye forslag skal vejes på en arbejdsudbuds-vægtskål, skriver de.

Politiske forslag, der trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, bør ikke gennemføres, mener Martin Damm og Jacob Holbraad.

De fremhæver, at arbejdsgivere, der søgte efter social- og sundhedsassistenter fra september 2021 til februar 2022, måtte pille mere end 10.000 jobopslag ned uden at have fået stillingerne besat.

I løbet af samme periode var der over 4000 forgæves forsøg på at rekruttere pædagoger og næsten 5000 forgæves forsøg på at ansætte sygeplejersker i ledige stillinger på landsplan.

Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Over for Ritzau påpeger Jacob Holbraad, at Danmark har været gennem en årrække med et stigende arbejdsudbud takket være politiske reformer.

Men den udvikling er stoppet.

- Vi har i de senere år haft et stigende arbejdsudbud, og det er blandt andet en konsekvens af de kloge reformer, der blev lavet for 10-15 år siden, med indførelse af stigende pensions- og efterlønsalder.

- Men frem mod 2030 klinger effekten af, siger han.

Den nuværende og forrige regering har kun i meget begrænset omfang bidraget til at øge udbuddet af arbejdskraft, mener Jacob Holbraad.

Konkret bliver det Finansministeriets opgave at regne på, hvilken indvirkning hvert enkelt politiske forslag har på arbejdsudbuddet.

Og det vil ikke være spild af embedsmændenes egen arbejdskraft og arbejdstid, lyder det.

- Det er ret og rimeligt, at man forholder sig til det her, når vi har så alvorlig en mangel på arbejdskraft, siger Jacob Holbraad.

Formand for KL Martin Damm (V) kalder forslaget for et nødråb. Han påpeger, at manglen på arbejdskraft er et stort problem både i den offentlige og private sektor. Og de to sektorer bør ikke modarbejde hinanden.

- Det har strammet så meget til. Og nu kan vi se, at der er optakt til valgkamp. Det skorter ikke på politiske løfter om det ene og det andet.

- Men løfterne kan ikke blive indfriet, hvis ikke der er nogen medarbejdere til at håndtere opgaverne, siger Martin Damm.

Han henviser blandt andet til en aftale mellem regeringen og Danske Regioner om at skaffe 1000 flere sygeplejersker i løbet af 2020 og 2021.

Målet blev ikke nået. I første kvartal af 2022 var der ifølge Sundhedsdatastyrelsen blot sket en stigning på 194 sygeplejersker.

/ritzau/