Annonce
Politik

Pape vil smide hjemløse fra teltlejre helt ud af kommunen

Justitsminister Søren Pape vil fremsætte et nyt lovforslag, der indfører zoneforbud i en hel kommune.

Regeringen vil sætte endnu hårdere ind mod udenlandske hjemløse, der opretter lejre i København.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere varslet, at han vil give politiet mulighed for at bruge zoneforbud mod teltlejrene.

Nu bliver han konkret på dato og omfang: Fra 1. juli skal politiet kunne bruge zoneforbud til at bortvise personer fra "utryghedsskabende lejre".

I førstegangstilfælde vil zoneforbuddet være på 400 meter fra det område, hvor der har været en lejr. Anden gang på 800 meter.

Men regeringen vil i næste folketingssamling gå endnu videre. Her vil justitsministeren fremsætte et lovforslag, som skal gøre det muligt for politiet at forvise personer fra en hel kommune:

- Vi har de seneste måneder oplevet store problemer med tilrejsende udenlandske hjemløse, som kommer hertil og slår sig ned i utryghedsskabende lejre, siger Søren Pape Poulsen i sin tale på Folkemødet søndag.

- Siden 1. april har politiet skredet konsekvent ind og ryddet 23 lejre. 14 personer er blevet udvist. Det er positivt.

- Men hvis vi skal lejrene til livs, skal politiet have endnu flere redskaber. Jeg vil sørge for, at politiet inden for de næste uger får mulighed for at bruge zoneforbud mod lejrene, siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

- De personer, der laver de her utryghedsskabende lejre, kan se frem til at blive bortvist.

Som justitsminister har han beføjelse til at ændre en bekendtgørelse, der gør det muligt inden for de kommende to uger at indføre zoneforbuddet på henholdsvis 400 og 800 meter.

Men der skal et lovforslag til for at udvide zoneforbuddet til en hel kommune. Det lovforslag kan tidligst fremsættes i næste folketingssamling til efteråret.

En del udenlandske hjemløse tjener penge ved at samle flasker, tigge og begå kriminalitet i København. Det har ført til et stigende antal politianmeldelser fra indbyggere, der har følt sig utrygge.

Det skal lovforslaget ændret på:

- Slår de eksempelvis lejr i København, så vil politiet rydde den, og så er det helt ud hovedstaden. Det vil for alvor få skovlen under problemet og vinde trygheden tilbage hos de lokale beboere, siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministerens udspil kommer blot få dage efter, at et flertal i Folketinget bestående af regeringen samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti onsdag skærpede straffen for tiggeri.

Tidligere udløste tiggeri først en advarsel og ved gentagne tilfælde syv dages betinget fængsel for at bede fremmede om penge.

Efter lovændringen i denne uge får man fra start to ugers ubetinget fængsel, hvis tiggeriet er foregået på bestemte steder. Det er i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde