Annonce
Politik

Partier er uenige om støtten til FN-organisation for palæstinensere

UNRWA, som blandt andet hjælper civilbefolkningen i Gaza, er kommet i modvind, og støtten til FN-organisationen er i fare. (Arkivfoto). Foto: Abed Rahim Khatib/Ritzau Scanpix
En række ansatte i FN-organisationen UNRWA mistænkes for at have deltaget i angrebet på Israel 7. oktober.

Der er uenighed blandt danske partier om Danmarks finansielle støtte til FN-organisationen UNRWA.

De Radikale mener, at støtten skal fortsætte, og Enhedslisten vil have sagen undersøgt yderligere, før Danmark skal tage stilling, oplyser partierne til Ritzau. Dansk Folkeparti mener til gengæld, at støtten skal stoppe.

Til TV 2 har Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance meddelt, at støtten skal sættes på pause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

UNRWA er FN's organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. Organisationen er kommet i modvind, efter at det fredag kom frem, at flere ansatte i hjælpeorganisationen er under mistanke for at have været involveret i Hamas' angreb på Israel 7. oktober.

Efterfølgende har en række lande sat deres støtte til UNRWA på pause. Det gælder lande som USA, Canada, Australien og Italien.

Ifølge USA's udenrigsministerium er der tale om 12 ansatte, har nyhedsbureauet AFP skrevet.

De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach, som er tidligere udviklingsminister, mener, at det er afgørende for Gazas civilbefolkning, at støtten fortsætter.

- Vi skal kræve en redegørelse, og vi skal kræve, at de handler resolut på enhver mistanke om støtte til Hamas eller involvering i terrorangrebet.

- Men vi skal ikke stoppe for støtten til UNRWA. De udgør hele rygraden i hele den humanitære indsats til palæstinenserne i Gaza, og den er der hårdt brug for, siger eksministeren, der tilføjer, at der er tale om en organisation med over 10.000 medarbejdere i Gaza, hvor der så måske er nogle brodne kar imellem.

- Vi må ikke straffe hele civilbefolkningen i Gaza på grund af det, siger han.

Friis Bach fortæller, at han kender UNRWA særdeles godt og har set organisationens arbejde i eksempelvis Gaza og Libanon.

- Det er en professionel FN-organisation med alle de retningslinjer på plads, som de skal have, og jeg er tryg ved, at de agerer meget kontant på de mistanker.

- Jeg noterer mig, at de samarbejder med de israelske efterretningstjenester, de har fyret medarbejdere og endda politianmeldt nogle af dem, og det er den måde, som vi kan kræve, at de skal agere på, siger Friis Bach.

Generalsekretær i UNRWA Philippe Lazzarini fortalte fredag, at organisationen har fyret flere medarbejdere, der er under beskyldning for at have deltaget i Hamas' angreb på Israel 7. oktober.

Danmark har bedt UNRWA om "en grundig skriftlig redegørelse" i forbindelse med sagen. Det oplyste minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) til Ritzau fredag aften. Først derefter vil regeringen tage stilling til støtten.

Hos regeringspartiet Moderaterne siger politisk ordfører Monika Rubin i en skriftlig kommentar, at "der skal være meget tunge grunde til helt at stoppe samarbejdet". Derfor er det vigtigt med en "hurtig og transparent" undersøgelse af sagen, tilføjer hun.

Trine Pertou Mach, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, mener ikke, at UNRWA som organisation skal være ansvarlig for, hvad nogle medarbejdere måske har begået af forbrydelser.

- Danmark bør med andre ord ikke følge USA, før en undersøgelse måtte give grundlag for det, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/

  • Israeli-Palestinian conflict - Rafah
    UNRWA, som blandt andet hjælper civilbefolkningen i Gaza, er kommet i modvind, og støtten til FN-organisationen er i fare. (Arkivfoto). Foto: Abed Rahim Khatib/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt