Annonce
Politik

Partier vil have anerkendt en palæstinensisk stat

De Radikales Christian Friis Bach - til højre i billedet - vil gerne overtale udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at anerkende en palæstinensisk stat. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
En række lande diskuterer anerkendelse af en palæstinensisk stat. Forslag skal behandles tirsdag.

Tirsdag skal et forslag om, at Danmark skal anerkende en selvstændig palæstinensisk stat, førstebehandles i Folketinget.

Ifølge De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, er det på høje tid, at det sker.

Ifølge ham rykker anerkendelse af en palæstinensisk stat tættere på i flere lande, og Danmark skal være med:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan være med til at skabe tro og håb på, at vi kan nå en fredelig tostatsløsning på et tidspunkt, siger han.

Forslaget er fremsat af Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.

139 medlemmer af FN anerkender en palæstinensisk stat. Men der er ikke mange af landene omkring Danmark, der anerkender en selvstændig palæstinensisk stat. Det er dog tilfældet i for eksempel Sverige.

Heller ikke Danmark anerkender en selvstændig palæstinensisk stat. Danmark ønsker en fredelig tostatsløsning på konflikten.

Men anerkendelse drøftes intenst i flere lande. Blandt andre har Irlands udenrigsminister tidligere i april varslet, at landet forbereder sig på at anerkende en palæstinensisk stat.

Diskussionen har fået fornyet kraft i flere lande på grund af situationen i Mellemøsten efter Hamas' angreb på Israel og Israels modsvar.

- Der er europæiske lande, der har taget de her skridt, og nogle, der taler om det. Danmark skal være med, siger Christian Friis Bach.

Der har været varierende meldinger fra De Radikale igennem årene til spørgsmålet. Christian Friis Bach fastholder dog, at partiet har bevaret samme linje.

Friis Bach nævner, at de rette betingelser skal være opfyldt, før Danmark skal anerkende en palæstinensisk stat.

- Der skal være en levedygtig palæstinensisk stat, der er demokratisk forankret. Der skal være et Israel, der anerkender, at de ulovlige bosættelser står i vejen for en levedygtig palæstinensisk stat.

- Og der skal være fremskridt i de fredsforhandlinger, der kan lede hen imod en varig løsning.

Spørgsmål: Det er jo ting, der ikke er opfyldt på nuværende tidspunkt. Hvorfor stiller I så forslag om anerkendelse nu?

- Fordi det er et vigtigt signal at sende nu, at vi er klar til at anerkende Palæstina som en stat, og at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at den vision kan blive til virkelighed.

- Vi vil lægge os på linje med en række europæiske lande og nærme os flertallet af FN's medlemsstater. Danmark vil her tage skridt, der vil bringe os det rigtige sted hen, siger Christian Friis Bach.

/ritzau/

  • Åbningsdebat i folketinget.
    De Radikales Christian Friis Bach - til højre i billedet - vil gerne overtale udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at anerkende en palæstinensisk stat. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde