Portræt af forsvarschefen, der gik ned med fejlramt fregat

Flemming Lentfer er - efter alt at dømme - færdig som forsvarschef i kølvandet på sagen om fregatten "Iver Huitfeldt", som under et droneangreb i marts oplevede radarsvigt og var udstyret med forældede granater.

Han er hjemsendt, og der indledes ifølge Forsvarsministeriet en personalesag mod Lentfer, der står til en fyring.

Alle sagens detaljer kendes ikke endnu. Men faktum er, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har mistet tilliden til Lentfer.

Ifølge et resume på Forsvarets hjemmeside har Lentfer baseret sin ledelse på kerneværdierne "åbenhed, tillid, troværdighed, selvstændighed og ansvarlighed".

Det er netop de værdier, der var på spil i sagen om fregatten, som forsvarsmediet Olfi tirsdag beskrev.

Den er den seneste af en række sager, som medierne har kunnet afdække, uden at forsvarsministeren har haft kendskab til alle detaljer. Det gør sig også gældende i fregat-sagen, fastholder Lund Poulsen. Nu koster det forsvarschefen jobbet.

Lentfer begyndte som værnepligtig i 1983, blev officer og har haft kontorstillinger siden 2002. Han beskrives som "ordentlig, menneskelig og behagelig" og med evnen til at sætte foden ned.

I slutningen af 2020 blev han forsvarschef et år før Ruslands invasion af Ukraine, og han skulle som følge deraf bruge 200 milliarder kroner på udstyr og opgradering af Forsvaret. En historisk stor opgave.

Det vakte opsigt, da TV2 lækkede hans ønskeseddel til de våben, der skulle indkøbes, fordi det i høj grad afveg fra forsvarsalliancen Natos ønske.

Regeringstoppen lyttede dog til forsvarsalliancen fremfor forsvarschefen og krævede en tung brigade - også kaldet "hærens knytnæve". Planerne blev endda fremrykket.

I Weekendavisen blev det til en artikel med overskriften "En stækket general".

Lentfer har i forsvarsmediet Olfi fået kritik for at nedprioritere søværnet og hæren til fordel for flyvevåbnet, hvor han selv kommer fra.

Det ses eksempelvis på hans ønske om at indkøbe overvågningsfly P8 fra Boeing, og ved at han har placeret generaler fra flyvevåbnet på de vigtigste nøglepositioner.

I de to andre værn taler man om "det lyseblå enevælde" med henvisning til, at farvekoden for flyvevåbnet i forsvarskredse er lyseblå ligesom forsvarstoppen.

Desuden har det vakt opsigt, at han aldrig har været udsendt på en international mission. Lentfer har forsvaret sig med, at han har omgivet sig med chefer, som har.

Forsvaret har i årevis været ramt af økonomisk rod og dårlig styring samt problemer med at underrette politikerne. Man mangler knap 40 milliarder kroner for at komme på det niveau, man burde være.

På et pressemøde 13. marts kom Lund Poulsen meget kort ind på problemerne.

- Dét, der er problemet - og har været et problem historisk på forsvarsområdet - er, at alting ikke kommer på bordet til politisk beslutning. Den tid må være slut, sagde han.

Han mener, at man har været for dårlig til at fortælle offentligheden, når noget er gået skævt, og at det kræver et opgør.

Det er netop, hvad sagen om fregatten er udtryk for. Skandalerne kan ikke blive ved i en tid, hvor der er brug for enorme investeringer, og truslen fra Rusland er stigende.

Netop det ser nu ud til at blive op til en ny forsvarschef, som skal tage kommandoen over de omkring 20.000 ansatte i det danske forsvar.

Indtil videre er generalmajor Michael Hyldgaard udpeget som fungerende forsvarschef.

/ritzau/