Annonce
Politik

Radikale: Vi er stort skridt nærmere støtte til koranforslag

- Vi er kommet et meget stort skridt nærmere, at vi kan støtte dette forslag, siger politisk leder Martin Lidegaard (R) om regeringens ændring af forslag til koranlov. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Martin Lidegaard savner stadig en sætning om, at intentionen ikke er at ramme almindeligt udøvende kunstnere.

Med de ændringer, som regeringen lægger op til i en kommende koranlov, rykker De Radikale tættere på at ville stemme for forslaget. Der er dog stadig et men.

- Vi er kommet et meget stort skridt nærmere, at vi kan støtte dette forslag, siger politisk leder Martin Lidegaard (R).

På tre af fire punkter kommer justitsminister Peter Hummelgaard (S) en kritik, som De Radikale og Lidegaard tidligere har fremlagt, i møde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder en indskrænkning af forslaget til kun at gælde "utilbørlig behandling" af skrifter, mens genstande er fjernet. Desuden afgrænses det til registrerede og anerkendte trossamfund.

Regeringen har også trukket i land på punktet om, at det skulle være ulovligt at billige utilbørlig behandling af religiøse skrifter.

Men der er stadig et punkt, hvor De Radikale savner større klarhed.

- Det afgørende for os er det fjerde punkt. At det står krystalklart, at intentionen ikke er at ramme almindeligt udøvende kunstnere. Det er det, der skal stå, siger Martin Lidegaard.

De Radikale vil gå i dialog med regeringen, om det kan gøres tydeligere.

For partiet er udfordringen, at det på den ene side skal være helt tydeligt, at den kunstneriske frihed er sikret, mens man på den anden ikke bare må kunne kalde sig kunstner og gøre hvad som helst.

- Intentionen er at komme efter folk, der gentagne gange bruger det her i en bevidst provokation, der ikke har til hensigt at lave kunst, men kun at håne. Det er ikke let, og det kan man også læse ud af lovforslaget, siger Lidegaard.

Han hæfter sig ved, at en central sætning om, at forbuddet ville gælde, uanset om der var tale om kunst eller ej, er fjernet fra forslaget.

- Det er heldigvis ude nu. Udgangspunktet er, at kunsten ikke er del af det, men så står der så alligevel, at noget alligevel kan være det. Det er det, vi skal dykke ned i nu, siger Martin Lidegaard.

Også Alternativet støtter fortsat regeringens intention om at stoppe koranafbrændinger.

Partiet glæder sig over, at regeringen har "lyttet til dele af kritikken", men peger på at benytte eksisterende lovgivning.

- I Alternativet mener vi fortsat, at koranafbrændinger bør kunne begrænses inden for eksisterende lovgivning, som vi også har set eksempler på det sidste halve år, siger politisk leder Franciska Rosenkilde i en skriftlig kommentar.

Hun forholder sig ikke til, om partiet vil stemme for regeringens nye forslag.

Resten af Folketingets partier har været imod et lovindgreb mod koranafbrændinger.

Eksempelvis Liberal Alliance, som kalder lovforslaget en ny blasfemiparagraf.

Og selv om regeringens nye forslag er mere begrænset end det første forslag, mener retsordfører Steffen Larsen ikke, at det er bedre.

- Den nye lov er lige så sjusket som den gamle. Regeringen påstår, at de værner om den kunstneriske frihed, men det nye lovforslag vil stadig ramme kunstnere, i forhold til hvordan de kan lave deres kunst, siger han.

/ritzau/

  • Åbningsdebat i folketinget 2023
    - Vi er kommet et meget stort skridt nærmere, at vi kan støtte dette forslag, siger politisk leder Martin Lidegaard (R) om regeringens ændring af forslag til koranlov. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik