Annonce
Politik

Forhandlingsreserve er på 500 millioner kroner i finanslovsudspil

Det trykte eksemplar af regeringens finanslovsforslag modtages af finansminister Nicolai Wammen (S) i Finansministeriet onsdag eftermiddag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen foreslår, at forhandlingsreserven i den kommende finanslov skal bruges på klima og velfærd.

Når regeringens finanslovsforslag torsdag præsenteres, er der ikke mange penge at forhandle om for Folketingets resterende partier.

Det erfarer Ritzau, som har set regeringens udspil til finansloven for 2024.

Den såkaldte forhandlingsreserve kommer til at udgøre 500 millioner kroner, hvilket historisk set er en lille reserve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ofte har forhandlingsreserven udgjort mindst halvanden milliard kroner.

Senest var den dog helt nede på 200 millioner kroner, da SVM-regeringen forhandlede sin første og meget forsinkede finanslov på plads. Det var en medvirkende faktor til, at puljen var så lav.

SVM-regeringen foreslår selv, at forhandlingsreserven skal gå til "yderligere løft af den grønne omstilling og velfærden".

Folketinget vedtager hvert år en finanslov. Den indeholder statens budget for det kommende år.

I finanslovforslaget lyder det fra regeringen, at "manøvrerummet er større end i de foregående to år", når det kommer til økonomien og nye investeringer.

Sådan lød det også fra finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere onsdag aften i en skriftlig kommentar.

- Dansk økonomi står bomstærkt, og inflationen er heldigvis på vej ned. Det betyder, at vi nu kan investere i fremtidens vækst og velfærd, så Danmark bliver endnu stærkere.

- Derfor lægger vi op til at bruge lidt flere penge i år, og vi prioriterer dem fornuftigt på kerneområder som klima, velfærd og sundhed herunder psykiatri, sagde Nicolai Wammen.

En række af de største poster på regeringens finanslovsforslag er allerede annoncerende tiltag som eksempelvis sundhedspakken på fem milliarder kroner frem mod 2030 og forsvarsforliget.

Flere andre dele af forslaget er desuden de seneste dage blevet præsenteret af ministre i forskellige medier.

Eksempelvis vil regeringen hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark.

Regeringen vil også afsætte 1,8 milliarder kroner over fire år til at forkorte ventetiden hos landets domstole.

Finanslovsforslaget bliver præsenteret torsdag på et pressemøde 12.30 i Finansministeriet.

Her deltager Nicolai Wammen, økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

/ritzau/

  • Finanslovsforslaget ankommer til Finansministeriet
    Det trykte eksemplar af regeringens finanslovsforslag modtages af finansminister Nicolai Wammen (S) i Finansministeriet onsdag eftermiddag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand