Det er helt rimeligt, at ulandsbistanden finansierer udgifter på asylområdet i Danmark, mener Inger Støjberg.
Er der blevet ændret i de metoder, som benyttes til at udregne, hvor stor en andel af ulandsbistanden, regeringen kan bruge på asyl- og integrationsområdet i Danmark?
Ja, lidt i hvert fald. Det er konklusionen efter et samråd i udenrigsudvalget tirsdag aften, hvor både udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) var kaldt i samråd.
Ifølge de to ministres svar blev der allerede i 2014 - altså under den tidligere regering - ændret i den gruppe af asylansøgere, der regnes med i tallet.
- Før medtog man kun kvoteflygtninge og uledsagede mindreårige asylansøgere. Men man måtte medtage større grupper, så det blev ændret. Det er videreført af denne regering, siger Støjberg.
Hun åbner samtidig for, at der kan komme endnu flere udgifter ind under ulandsbistanden.
- Vi vil se på, om der er udgifter, som vi ikke medtager i dag, der også falder inden for. Det er regeringens politik at finansiere en stor del af de store udgifter til asyl og flygtningemodtagelse via ulandsbistand.
- Det er min vurdering, at vi har påtaget os et stort ansvar og dermed store udgifter. Derfor er det naturligt at finansiere over ulandsbistand, siger hun.
Ministrene var blevet kaldt i samråd for at udrede, hvorvidt regeringens brug af pengene i Danmark var inden for OECD's regler for udviklingsbistand.
De to ministre kunne samtidig oplyse, at der siden var foretaget en "præcisering" af den model, der benyttes til udregningen. Her er regeringen gået fra en skønsmæssigt grundlag til en matematisk model.
Det svar stillede Socialdemokratiets Benny Engelbrecht sig delvist tilfreds med.
- Vi har fået klart svar langt om længe, nemlig at der er ændret i, hvordan man opgør, hvad der kan regnes med.
- Med andre ord er der en anden tilgang på dele af opgørelsen, end der var under SR-regeringen. Men hvad det så betyder, det har vi ikke kunnet få et klart svar på, siger han.