Annonce
Politik

Regeringen smider lovforslag om retoucherede billeder i kommission

En rapport fra 2020 udarbejdet af Børns Vilkår og Trygfonden viser, at hver fjerde pige i 9. klasse i lav grad eller ingen grad er tilfredse med deres kroppe. Afsenderne fremhæver, at kropsutilfredsheden forstærkes på sociale medier, hvor bestemte kropsidealer og det perfekte udseende dyrkes. (Modelfoto). Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix
Lovforslaget, som skulle sikrer mærkning af redigerede billeder, bliver ikke genfremsat.

Den tidligere S-regerings lovforslag, der skulle sikre en mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og reklamefilm, bliver ikke genfremsat.

Det skriver erhvervsminister Morten Bødskov (S), som nu er en del af SVM-regeringen, i et folketingssvar på et spørgsmål fra SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Lovforslaget havde til formål at tvinge virksomheder og influencere med sponsoreret indhold til at markere, hvis fotos eller videoer var redigeret, så kroppens facon, størrelse eller hud blev ændret, og den ændring kunne bidrage til kropspres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovforslaget skal i stedet vendes i en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal styrke børn og unges trivsel og udarbejde initiativer, som kan beskytte børns færden på internettet.

Lorentzen Dehnhardt er ikke imponeret.

- Jeg synes, det er meget skuffende, at man nu vælger at sylte det her i en kommission, når den tidligere regering pegede på, at det her kan bidrage til at reducere mistrivsel hos børn og unge.

- Der er et færdigt lovforslag, og det kunne man bare fremsætte, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Retsordføreren peger på, at det er Moderaterne og Venstre, der blokerer for genfremsættelsen af lovforslaget, og som vil have det "syltet" i en kommission.

- Jeg kan ikke tolke det andet, at de to partier må have noget imod, at vi reducerer mistrivsel hos børn- og unge med det her forslag, siger hun.

Venstres erhvervsordfører, Hans Andersen, siger blandt andet i et skriftligt svar til kritikken:

- Jeg synes, det er dybt provokerende, at SF reducerer en så dybt alvorlig problemstilling, som børn og unges trivsel er, til et spørgsmål kun om mærkning af retoucherede reklamebilleder og reklamefilm. Jeg er selv meget bekymret for de tendenser, vi har set de seneste år, hvor flere unge piger og drenge end tidligere mistrives.

- For Venstre og regeringen er det afgørende, at vi som samfund tager ansvar for vores børns velbefindende, og at os forældre tager ansvar for opdragelsen, så vores børn kan blive selvstændige, robuste og myndiggjorte voksne mennesker.

Hans Andersen henviser også til, at der i regeringsgrundlaget er en række initiativer, der skal styrke børn og unges trivsel heriblandt den førnævnte kommission.

Moderaternes it- og digitaliseringsordfører, Jeppe Søe, tilføjer:

- Der er kommet en ny regering. Og den regering griber tingene an på en anden måde. Vi vil gerne i dybden. Vi ønsker ikke at kradse i overfladen altid.

En rapport fra 2020 udarbejdet af Børns Vilkår og Trygfonden viser, at hver fjerde pige i 9. klasse i lav grad eller ingen grad er tilfredse med deres kroppe. Afsenderne fremhæver, at kropsutilfredsheden forstærkes på sociale medier, hvor bestemte kropsidealer og det perfekte udseende dyrkes.

I undersøgelsen svarede 38 procent af pigerne i 9. klasse, at de selv redigerer billeder af sig selv, inden de lægger dem op på sociale medier.

/ritzau/

  • Influencing
    En rapport fra 2020 udarbejdet af Børns Vilkår og Trygfonden viser, at hver fjerde pige i 9. klasse i lav grad eller ingen grad er tilfredse med deres kroppe. Afsenderne fremhæver, at kropsutilfredsheden forstærkes på sociale medier, hvor bestemte kropsidealer og det perfekte udseende dyrkes. (Modelfoto). Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik