Annonce
Politik

Regeringen vil have ny voldtægtslov baseret på samtykke

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ind i Folketingssalen, hvor der tirsdag var spørgetime. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

S-regeringens udgangspunkt er, at en ny voltægtslovgivning skal bygge på samtykke. Det glæder støttepartier.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bekræfter efter spørgetime i Folketinget, at regeringen går efter en ny voldtægtslovgivning baseret på samtykke.

- Vi går efter en samtykkebaseret lovgivning, som vi også har sagt i forståelsespapiret.

- Det vi først og fremmest går efter er, at den virker, og at vi får skabt en voldtægtslovgivning, som medfører, at der er flere domme, som bliver afsagt, siger hun.

I forståelsespapiret har regeringen aftalt med sine støttepartier at tage initiativ til at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Straffelovrådet fik af den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til opgave af se på voldtægtslovgivningen.

Rådet fremlagde sin betænkning i sidste uge og anbefaler, at paragraffen for voldtægt bliver ændret, så der ikke er tvivl om, hvorvidt seksuelle handlinger er frivillige for de involverede.

Ti ud af 11 medlemmer af rådet mener, at det er bedre at tale om frivillighed fremfor samtykke.

Fortalere for samtykke frygter dog, at frivillighed bliver skrevet ind i lovgivningen. Det vil åbne for, at passivitet under en voldtægt kan tolkes som frivillighed.

De frygter altså, at fokus fortsat vil ligge på, om offeret har sagt fra, i stedet for på, om en formodet gerningsmand har sikret sig et ja. Det kan eksempelvis ske ved kys eller berøring.

Straffelovrådet anser dog de to begreber som ens i høj grad. Rådet skriver, at ved begge begreber vil anklagemyndigheden skulle bevise fraværet af tilsagn.

Den nærmere udformning af lovforslaget vil regeringen nu drøfte med partierne.

- Nu er der en høringsfase, den respekterer vi, og når den er færdiggjort, så går vi i gang med de politiske forhandlinger om, hvordan lovgivningen skal se ud, siger Mette Frederiksen.

Statsministerens udmelding vækker glæde hos støttepartier. Blandt andre hos Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, som skriver på Twitter:

- Ja, det er nemlig simpelt Mette F, sex skal altid være frivilligt, og netop derfor skal der være samtykke. Tak for at understrege at omdrejningspunktet for den nye lov skal være samtykke, skriver hun.

Ud over en ændring af voldtægtsbestemmelsen, lægger regeringen også op til at skærpe straffen i sager om seksuelle overgreb mod børn.

- Jeg må ikke blande mig i konkrete domme, så det gør jeg ikke, men jeg iagttager selvfølgelig, at jeg synes, at der bliver afsagt nogle domme, som er meget milde, når vi kigger på seksuelle overgreb mod børn. Derfor synes jeg, at vi skal skærpe straffen på det her område, siger hun.

  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ind i Folketingssalen, hvor der tirsdag var spørgetime. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads blev sikret: NFH skal have ny træner

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte