Annonce
Politik

Regeringen vil skrotte omstridt opholdskrav

Et opholdskrav for dagpenge rammer de forkerte og skal derfor skrottes, lover den nye beskæftigelsesminiser, Peter Hummelgaard (S). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blå partiers opholdskrav for dagpenge skal rulles tilbage, siger ny minister. Støttepartier er glade.

Den socialdemokratiske regering vil fjerne det omstridte opholdskrav, der begrænser retten til dagpenge.

Det garanterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er vores politik, og det kommer til at ske, siger han i et interview med Politiken.

Hvornår kan han ikke sige noget om, men opholdskravet står "langt oppe" på listen over hans kommende opgaver.

Ministeren forventer, at det vil koste et sted mellem 100 og 150 millioner kroner om året at skrotte kravet.

- Vi skal finde noget finansiering et eller andet sted, og det kommer vi ikke til at kunne nå at gøre ved den førstkommende finanslov, som bliver fremlagt lige om lidt, uddyber Peter Hummelgaard over for Ritzau.

Han peger på flere grunde til at droppe kravet.

- Den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. Så det strider jo imod intentionen fra dem, der vedtog det i sin tid, siger ministeren og nævner, at det også har vist sig "umuligt at administrere".

- For det tredje - hvilket er et kæmpe problem - er det med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse, siger Peter Hummelgaard til Politiken.

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Det gælder også, selv om man i alle årene har indbetalt til en a-kasse.

Det blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti kort før årsskiftet og trådte i kraft ved nytår.

Intentionen med et opholdskrav er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark. Det rammer dog også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet.

Blandt regeringens støttepartier er der begejstring.

- Fantastisk, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der presser på for hurtig afskaffelse af opholdskravet.

De Radikale og Enhedslisten støtter også en annullering og er klar til at sikre regeringen flertal. Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) ønsker at forsøge at finde pengene til at få afskaffet kravet allerede ved den kommende finanslov.

- Det var håbløst at indføre det her krav i første omgang, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det hurtigst muligt bliver afskaffet, siger hun til Ritzau.

Venstre og Dansk Folkeparti står til gengæld fast på, at det nuværende opholdskrav er det rette.

  • PLUS Hummelgaard vil vække socialdemokratisk drøm
    Et opholdskrav for dagpenge rammer de forkerte og skal derfor skrottes, lover den nye beskæftigelsesminiser, Peter Hummelgaard (S). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster