Annonce
Politik

Sareen: Satspuljepraksis er på kant med grundloven

De politiske partiers satspulje-ordførere kan ikke både fastsætte regler for, hvem der må søge penge fra satspuljerne, og samtidig vælge og vrage mellem ansøgningerne.

Det erkender socialminister Manu Sareen (R), efter at han onsdag har varslet et opgør med den hidtidige praksis, som ifølge Kammeradvokaten er på kant med grundloven.

- Det er på kant med grundloven og indebærer risiko for en uskøn sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt, og det kan jeg på ingen måde sidde overhørig, siger Manu Sareen til Ritzau.

Det alvorlige problem ligger i den puljeordning, som kaldes privat proces. Her har satspulje-ordførerne en dobbeltrolle ved både at lovgive og udmønte loven, fastslår Kammeradvokaten i en omfattende analyse af Socialministeriets støttepuljer.

Selv om ordningen ifølge Kammeradvokaten ikke indebærer "nogen overtrædelse af kompetencefordelingen i grundlovens paragraf tre", så er der alligevel tale om en "uhjemlet og uklar sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt".

Det medfører en risiko for "usaglige hensyn" og "forskelsbehandling" og giver Kammeradvokaten anledning til "meget alvorlige forvaltningsprocessuelle og dermed retssikkerhedsmæssige betænkeligheder".

- Derfor bliver Folketingets partier efter sommerferien indkaldt til forhandlinger om, hvordan denne udmøntning skal ske fremover, siger Manu Sareen.

Opgøret med satspulje-ordførernes indflydelse kommer, samme dag som socialministeren har besluttet at afskaffe sit ministeriums fordelingspuljer, de såkaldt lukkede puljer.

Puljerne, der sløjfes med øjeblikkelig virkning, har været kendetegnet ved, at de kun udmeldes til en afgrænset og på forhånd fast defineret gruppe af mulige ansøgere.

- Jeg har sjældent set så megen lukkethed omkring udmøntning af puljer og hele problematikken med, at man på forhånd går ud og siger, at det kun er bestemte organisationer eller andre, som skal kunne få del i pengene, siger Manu Sareen.

Han mener, at de lukkede puljer er et grelt eksempel på demokratisk underskud, og fastslår samtidig, at "når det handler om offentlige penge, skal alle have mulighed for at søge".

- Det kunne jo være, at der sidder nogen med en god idé, som man ikke får øje på, fordi man altid tilkender penge til de samme, siger han.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt