Annonce
Politik

SF accepterer våbenkøb i Israel grundet Ukraine-situation

Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) kalder det et kompromis, at SF accepterer, at Danmark forhandler med den omstridte israelske våbenproducent Elbit om artilleri. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forsvarsforligspartiet SF er fortsat kritisk over for Israel, men accepterer køb af artilleri fra Elbit.

Trods tidligere kritik accepterer SF nu, at Danmark igen forhandler med den israelske våbenproducent Elbit System om artilleri til det danske forsvar.

SF er en del af det nuværende forsvarsforlig, der har sagt god for det potentielle køb af blandt andet 19 Atmos-haubitser. De skal hurtigt erstatte de Caesar-haubitser, der er doneret til Ukraine.

- Når man indgår i forlig må man også acceptere kompromiser, siger SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, i en skriftlig kommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har forpligtet os til at tage ansvar for den helt nødvendige genopbygning af det danske forsvar.

- Det ændrer intet ved SF’s kritik af Israels knægtelse af palæstinensernes rettigheder, og vi presser stadig benhårdt på for en hårdere linje overfor Israel og det seneste, vanvittige regime, både herhjemme og i EU, siger hun videre.

Det vakte opsigt, da Elbit i 2014 blev indstillet til at vinde en ordre på op mod en halv milliard kroner til nyt artilleri. Firmaet har ellers været leverandør til Forsvaret både før og siden.

Købet blev aflyst af den daværende SR-regering i 2015 efter stor debat, hvor blandt andet SF var kritisk over for våbenproducenten.

- Jeg mener, at det i allerhøjeste grad er et stort problem, hvis man køber israelske våben, sagde daværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen fra SF i 2015 til Information.

Anne Valentina Berthelsen henviser i dag til, at Forsvaret selv vurderer, at artilleri fra Elbit er den bedste løsning.

Også De Radikale var i 2015 kritiske over for Elbit, men støtter de nye forhandlinger.

- Vi er fortsat principielt skeptiske, men vi forstår udmærket, at Forsvaret har brug for artilleri hurtigt, når nu andre indkøb er givet til Ukraine - hvilket er rigtig godt.

- Så situationen er også en anden. Vi kommer ikke til at modsætte os. Der er i øvrigt også flertal uden os, sagde forsvarsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) torsdag til Altinget.

Hos regeringen er der ingen bekymringer over for den israelske våbenproducent.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger, at det har han ikke tænkt nærmere over.

- Jeg er helt med på, at nogen har en berøringsangst i forhold til, at det er et israelsk firma. Det har regeringen ikke. Det her handler om, at det kan leveres hurtigt af nogen, som har ordentligt materiel, siger han.

Danmarks to største pensionsselskaber - PFA Pension og Danica Pension - er blandt dem, der ikke investerer i den israelske virksomhed.

Købet hos Elbit kan ske uden udbud, fordi der er tale om et erstatningskøb, og Elbit kan levere hurtigt.

Forventningen er, at Elbit kan levere nok systemer til, at Danmark fortsat kan tilmelde en artillerienhed til Nato fra 2024.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren afholder doorstep pressemøde
    Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) kalder det et kompromis, at SF accepterer, at Danmark forhandler med den omstridte israelske våbenproducent Elbit om artilleri. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik