Når regeringen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen vil udvide værnepligten, inkluderer det også genoplivning af en ordning, hvor værnepligtige uddanner andre værnepligtige.
En ordning, der i 2005 blandt andet blev droppet for at skabe "større modenhed og faglig kompetence" i uddannelsen af de unge værnepligtige. I stedet ville alle officerer og befalingsmænd, der uddannede værnepligtige, fremover være fastansatte eller kontraktansatte ved Forsvaret.
Sådan lød det i en redegørelse fra daværende forsvarsminister, Søren Gade (V), til Rigsrevisionen samme år.
- Den større modenhed forventes at medføre en bedre omgangsform, mens den større faglige kompetence forventes at medføre en bedre oplevelse af forsvaret for den enkelte værnepligtige, skrev han videre.
Men nu vil regeringen tilbage til, at værnepligtige uddannes af andre værnepligtige.
Regeringens værnepligtsudspil fra marts indeholder en forlængelse af værnepligten til 11 måneder og med i alt 5000 værnepligtige om året.
- Regeringen lægger endvidere op til, at en andel af de værnepligtige vil skulle gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant, lød det videre i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet uden yderligere uddybning.
Men tankerne bag de værnepligtige befalingsmænd findes til gengæld i en intern analyse udarbejdet af Forsvarsministeriet. Her er også udfordringerne påpeget af Rigsrevisionen i 2005 nævnt.
Analysen, som Ritzau er i besiddelse af, opstiller en række forskellige mulige modeller for en ny værnepligt. Blandt dem er den model, som regeringen valgte til sit udspil. Den er også Forsvarskommandoens anbefaling. Modellen indeholder de værnepligtige sergenter og løjtnanter.
I analysen beskrives det, at værnepligtige sergenter og løjtnanter vil fungere som de værnepligtiges "militære førere, daglige ledere og instruktører gennem værnepligten".
Derfor vil det også "frigøre militære årsværk til anden tjeneste". Altså det stampersonel i Forsvaret, der i dag uddanner værnepligtige.
Som værnepligtig befalingsmand er værnepligten ikke 11 måneder, men op til 24 måneder.
Udvælgelsen af værnepligtige befalingsmænd kan ske "frivilligt eller ved udpegning", viser analysen.
Det fremgår ikke, hvordan stampersonel skal benyttes i den nye værnepligtsmodel.
Men Forsvarskommandoen har i en vurdering af frigivet årsværk ved den nye værnepligtsmodel baseret det på, at "fastansatte sergenter og løjtnanter erstattes én-til-én med en værnepligtig sergent eller løjtnant".
Det er dog urealistisk, vurderer major og militæranalytiker Esben Salling Larsen fra Forsvarsakademiet. Han mener, det er nødvendigt, at erfarne sergenter og officerer fortsat er en del af at uddanne værnepligtige.
- Hvis der er nogen i Forsvaret eller andre steder, der tror, at man nu kan frigøre alle erfarne sergenter og officerer fra værnepligtsuddannelsen, så tror jeg, at de tager fejl, siger han.
Forsvarskommandoen har "for nuværende ikke kommentarer" til den fremtidige indretning af værnepligten. Den afventer en politisk beslutning.
I et skriftligt svar lyder det fra Forsvarsministeriet, at den nye ordning vil kunne "styrke Forsvarets evne til mobilisering i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og katastrofetilfælde" gennem eksempelvis Totalforsvarsstyrken.
/ritzau/
-
Med regeringens bud på en ny værnepligtsmodel skal der årligt være 5000 værnepligtige, hvor en andel af dem skal være værnepligtige sergenter og løjtnanter - altså værnepligtige, der uddanner andre værnepligtige. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
