Annonce
Politik

Søværnets chef om fejlramt fregat: Det er hvad der kan ske

- De var klar til at blive udsendt. De havde et udfald på et af deres systemer under et engagement. Det er, hvad der kan ske, siger Henrik Ryberg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fregat udsendt til Det Røde Hav oplevede fejl på radar eller kontrolsystem og defekte granater under angreb.

Det kan ske, at et skib oplever udfald, som sætter våbensystemerne ud af drift, som det skete med fregatten "Iver Huitfeldt" under et droneangreb i marts i Det Røde Hav.

Det siger chef for søværnet Henrik Ryberg i forbindelse med, at fregatten modtages af pårørende og Søværnets Tambourkorps på Flådestation Korsør.

- De var klar til at blive udsendt. De havde et udfald på et af deres systemer under et engagement. Det er, hvad der kan ske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har ikke været indsat med systemerne på den måde, vi har været denne gang, hvor alle systemerne har været engagerede mod mål, der kommer ind. Jeg vil stadig vove den påstand, at de var klar, siger han.

Han afviser at uddybe præcist, hvilke systemer der oplevede udfald, og hvad problemet består i. Det er klassificeret.

Men han uddyber, at skibets besætning kan arbejde sig rundt om problemet, hvis det opstår.

- Jeg kan fortælle, at i forhold til den udfordring, der har været kendt, der arbejder man med en anden løsning, som gør, at man kan bruge systemerne, siger Henrik Ryberg.

Sagen om "Iver Huitfeldt" har på meget kort tid skabt stor furore i Forsvaret og Christiansborg.

Fregatten oplevede et svigt i enten radar eller kontrolsystem, som gjorde, at skibet ikke kunne bruge sit eneste luftforsvarsmissil.

I stedet måtte det ty til granater, da fire droner blev nedskudt i et angreb 9. marts, hvor 15 blev sendt afsted fra houthibevægelsen.

Granaterne er over 30 år gamle. Omkring halvdelen eksploderede kort efter at have forladt kanonerne uden at være i nærheden af fjendtlige mål.

Det kunne forsvarsmediet Olfi tirsdag beskrive på baggrund af en intern afrapportering fra skibschef Sune Lund.

Han siger torsdag i sit første interview, at den er "taget ud af kontekst, fordi det er øjebliksbillede".

Det, han indledningsvist troede, var et kendt problem før skibets udsendelse, viste sig at være et andet problem, fortæller han. Derfor skal sagen undersøges til bunds.

Sune Lund skrev i sin afrapportering fire dage efter angrebet i marts, at granaterne er eftermonteret med radiobrandrør i 2005, og at de er "uegnede" til egentlig kamp.

Han kaldte det "kritisk og uacceptabelt" at indsætte en fregat i mulig kamp med ustabile granater. Torsdag lyder det, at det var "en lidt mindre procentdel" af granater, der var defekte, men det er stadig "utilfredsstillende".

Søværnets chef erkender, at missionen blev ekstra farlig på grund af it-svigt.

- Det er altid alvorligt, hvis et system slår ud. Et stort krigsskib består af ekstremt mange systemer. Vores teknikere kæmper hver eneste dag med at holde alle systemer kørende.

- Det er selvfølgelig vigtigt i det afgørende sekund, at alle systemerne kører. Sådan er virkeligheden desværre ikke, siger Ryberg.

Sagen har betydet, at forsvarschef Flemming Lentfer er blevet hjemsendt, fordi forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er utilfreds med, at han tilsyneladende ikke blev orienteret om sagen.

Både Sune Lund og Ryberg erklærer sig ærgerlige over konsekvenserne.

- Det er jeg ekstremt ked af. At en tilbagemelding på et operativt system medfører, at forsvarschefen bliver afskediget, siger Ryberg.

Den tyske fregat "Hessen" har oplevet en lignende radarfejl.

/ritzau/

  • Iver Huitfeldt ankommer til Flådestation Korsør
    - De var klar til at blive udsendt. De havde et udfald på et af deres systemer under et engagement. Det er, hvad der kan ske, siger Henrik Ryberg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde