Annonce
Politik

Sophie Løhde: Vi kan ikke løse kræftventetider i morgen

Sundhedsministeren understreger, at regeringen tager sagen om forsinkede kræftoperationer meget seriøst.

Det er dybt beklageligt, at hundredvis af patienter med tarmkræft i Region Midtjylland har ventet for længe på at blive opereret.

Men regeringen kan ikke løse problemerne fra den ene dag til den anden, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tirsdag på et pressemøde om Sundhedsstrukturkommissionen.

Her bliver hun spurgt om, hvornår patienter med tarmkræft på Aarhus Universitetshospital igen kan blive opereret inden for fristen på 14 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I virkeligheden skulle det være sket hele vejen igennem. Jeg kan jo ikke stå her i dag og garantere, at det sker fra i morgen eller i overmorgen, hvor end jeg gerne ville.

- Det, jeg kan garantere, det er, at det har vores største bevågenhed fra regeringens side.

- Det er derfor, vi også har handlet resolut og i fredags fremlagde en genopretningsplan for hele kræftområdet, hvor vi på den ene side siger, at vi nu skal til bunds. Vi skal have alting frem i lyset, siger hun.

Planen indeholder fem initiativer, herunder at Sundhedsstyrelsen inden 1. juni skal gennemgå ventetider, kapacitet og overholdelse af ventetider på kræftområdet i alle landets fem regioner.

Derudover skal regionerne inden udgangen af april gennemgå, hvordan de informerer kræftpatienter om deres rettigheder. Og om regionerne lever op til deres pligt om at afsøge andre behandlingsmuligheder, hvis ventetider ikke kan overholdes.

- Hvis der gemmer sig lignende sager som det, vi har set i Aarhus, andre steder på vores sygehuse rundt om i Danmark, så skal det frem.

- Vi skal sætte ind med konkrete planer for at få genoprettet det, så patienterne selvfølgelig kan have tryghed og vished for, at man får sin behandling inden for de maksimale 14 dage, som man har en patientrettighed til, siger Sophie Løhde.

Adspurgt om, hvorvidt hun kan komme det nærmere, i forhold til den aktuelle sag med patienter, der har ventet for længe i Aarhus, svarer ministeren.

- Det skal jo ske omgående. Vores utålmodighed på det her område er jo stor. Vi vil ikke acceptere, at patienter med mave-tarmkræft ikke får den fornødne behandling.

- Vi må også konstatere - og det er noget af det, som der også er dialog med Sundhedsstyrelsen og regionerne om - er der behov for eksempelvis at udvide behandlingskapaciteten, så det ikke kun er ét sted i Danmark, at man kan have den højt specialiserede behandling af mave-tarmkræft patienter, men at der måske også skal være det et andet sted i Danmark?

- Der skal arbejdes på det her lynhurtigt, siger Sophie Løhde.

/ritzau/

Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud