Statsrevisorer er bekymrede for mulig tabt efterforskning

Utilfredsstillende.

Sådan lyder Statsrevisorernes konklusion på Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet fra 2019 til 2022.

Statsrevisorerne retter blikket mod Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK.

Og de "lever ikke i tilstrækkelig grad" op til hensigten om at bistå politikredsene med indledende efterforskning i perioden.

Desuden ligger sager om økonomisk it-kriminalitet for længe, inden de sendes til videre efterforskning i politikredsene.

Konsekvensen er, at der er risiko for, at efterforskningspotentialet går tabt - især i sager om økonomisk it-kriminalitet.

- Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningen er tilrettelagt på en måde, der medfører risiko for, at efterforskningspotentialet kan gå tabt. Det kan krænke borgernes retsfølelse, lyder det.

I 2019 gennemførte specialenheden NC3 en indledende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser.

Men i 2022 blev det kun gjort i 15 procent af sagerne om grooming og sextortion og i seks procent af sagerne om digitale sexkrænkelser.

Dog har enheden i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn på nettet gennemført indledende efterforskning.

Samtidig er sagsbehandlingstiden faldet markant i NC3 fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022.

- Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hurtigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforskning, som tiltænkt.

- Det bidrager ikke til en effektiv brug af ressourcer, fordi NC3 dermed skal videresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforskningspotentiale, lyder det.

I 2022 henlagde politikredsene mere end halvdelen af de sager om digitale seksualforbrydelser, som de fik fra NC3.

Også den indledende efterforskning hos specialenheden NCIK af sager om økonomisk it-kriminalitet er faldet.

Her var det cirka totredjedele af sagerne, der i 2019 blev efterforsket indledende i enheden, mens det var under halvdelen i 2022.

Samtidig er NCIK's sagsbehandlingstider mere end fordoblet fra i gennemsnit 77,1 dage i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i 2022.

Og sagerne hober sig op, med risiko for at de forældes, lyder det.

- Selv om NCIK hvert år har øget færdigbehandlingen af sager om økonomisk it-kriminalitet, var der ved udgangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage.

/ritzau/