Danmarksdemokraterne opgiver ikke kampen for at få store bededag tilbage. Derfor er den tidligere helligdag med som et punkt i partiets finanslovsforslag.
Store bededag skal genindføres i 2024, siger formand Inger Støjberg (DD).
Tirsdag møder hun ind i Finansministeriet til sættemøde med finansminister Nicolai Wammen (S) om næste års finanslov.
Danmarksdemokraterne afsætter tre milliarder kroner for at få store bededag tilbage.
Pengene kan ifølge partiet eksempelvis skaffes ved at skære i ulandsbistanden samt at skære i bevillingen til udenrigstjenesten. Foruden at få store bededag retur skal pengene også gå til det danske sundhedsvæsen, hvis det står til Støjbergs parti.
At det så betyder, at Danmark i så fald ikke ville kunne leve op til FN's mål om yde mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand, har partiet det fint med. Det er set før, og Danmark giver i forvejen rigeligt i ulandsbistand, mener partiet.
- Lars Løkkes ambassader rundt omkring i verden og en massiv stigning på ulandsbistanden synes jeg i stedet for skulle komme danskerne til gode, siger Støjberg med henvisning til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Regeringen vil styrke udenrigstjenesten med et løft på 12 procent over de næste fire år. Det svarer til 500 millioner kroner i 2024, 600 millioner kroner i 2025, 700 millioner kroner i 2026 og 800 millioner kroner i 2027.
Pengene skal blandt andet forhindre ambassadelukninger, har Løkke udtalt. Eksempelvis i Tanzania.
På finansloven for 2023 er der afsat lidt over 20 milliarder kroner til udviklingsbistand, mens regeringen i sit finanslovsforslag har afsat lidt over 23 milliarder kroner, hvilket svarer til 0,7 procent af BNI.
Danmarksdemokraterne vil tilbage på 2022-niveauet i stedet for, og så er der ifølge Støjberg over fem milliarder kroner mere til danskerne end til Afrika.
- Der er nødt til at være rimelighed i det, siger Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær.
- Vi har kommuner, som skriger på penge. Der er folk, som næsten dør på ventelisten i regionerne. Så er det underligt, at vi sender så mange penge ud, når vi har så akut brug for dem herhjemme, siger Flydtkjær.
DD-duoen erkender, at kravet om at få store bededag tilbage nok hurtigt bliver smidt i skraldespanden af regeringen. Men det er vigtigt for Støjberg at holde fast i store bededag som et emne.
- Vi var imod afskaffelsen af store bededag. På et tidspunkt kommer der også en valgkamp, hvor danskerne skal tage stilling til store bededag igen, og så nytter det ikke at sige, at vi ikke har tænkt på, hvor pengene skal komme fra, siger Støjberg.
Det handler dog ikke kun om store bededag. Danmarksdemokraternes fokus i forhandlingerne vil eksempelvis være på bedre vilkår i landdistrikterne.
Partiet vil blandt andet afsætte flere penge til bredbåndspuljen. Den sikrer hjælp til etablering af bredbånd for husstande, hvor der er dårlig internetdækning. 150 millioner kroner vil Danmarksdemokraterne afsætte, hvilket er 100 millioner kroner mere end regeringen.
Der skal desuden være bedre kollektiv transport og forhindres folkeskolelukninger i landsdistrikterne, mener partiet.
/ritzau/
-
Formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, har som erklæret mål at få store bededag tilbage. Det bliver et tema i det næste folketingsvalg, forsikrer hun. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
