Annonce
Politik

To tidligere efterretningschefer: Samsam-sag skal kulegraves

Den dømte Ahmed Samsam fastholder, at han har arbejdet som agent for de danske efterretningstjenester. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jacob Scharf, tidligere PET-chef, og Steffen Wied, tidligere operativ chef i FE, går ind i debat om Samsam.

Usikkerheden om, hvorvidt Ahmed Samsam sidder uretmæssigt fængslet, er så stor, at forløbet bør undersøges øjeblikkeligt.

Det mener to tidligere efterretningschefer, skriver Berlingske.

Ahmed Samsam selv fastholder, at han har arbejdet som agent for de danske efterretningstjenester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Berlingske har talt med tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jacob Scharf samt oberst Steffen Wied, som var operativ chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) frem til 2013.

- Det er muligt, at alt i den konkrete sag er gået rigtigt til. Det er også muligt, at dem, der har indsigt i sagen, føler sig overbevist om, at det er tilfældet, siger Jakob Scharf til Berlingske.

- Men det er ikke det billede, der tegner sig i offentligheden. Og usikkerheden i offentligheden er i sig selv skadelig for efterretningstjenesterne og måske endda ødelæggende for deres muligheder for fremadrettet at rekruttere og føre de menneskelige kilder, man har brug for.

Jacob Scharf var chef for PET, da Ahmed Samsam ifølge Berlingskes oplysninger blev rekrutteret til tjenesten i 2012.

Artikel fra Berlingske

Han siger dog til avisen, at det faktum, at han nu udtaler sig om sagen, ikke kan tolkes som en bekræftelse på hverken "det ene eller andet".

Samsam er for tiden indespærret i Enner Mark Fængsel. Han er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.

Han fastholder dog, at han på sine rejser til det krigshærgede land arbejdede for de danske efterretningstjenester.

De danske myndigheder har nægtet at udtale sig om samarbejdet. Hverken PET eller FE har bekræftet en relation til Ahmed Samsam.

Steffen Wied pointerer, at han udelukkende udtaler sig på baggrund af sit kendskab til efterretningsarbejde og skildringen i medierne.

Han pointerer, at personer, som samarbejder med efterretningstjenesterne, skal kunne stole på, at deres identitet bliver hemmeligholdt.

Men i og med at Ahmed Samsam har fortalt åbent om sit samarbejde, er situationen en anden, mener Steffen Wied.

- Man har for længst nået det punkt, hvor man moralsk er tvunget til at stå frem og bekræfte samarbejdet med den pågældende kilde og medvirke til at få afklaret, om den fortsatte fængsling af ham følger retsstatsprincipperne, siger han til avisen.

I et forsøg på at blive renset har Ahmed Samsam anlagt sag mod de to efterretningstjenester. Han ønsker dem dømt til at anerkende, at han arbejdede for dem i tre år.

Sagen behandles af Østre Landsret til august.

/ritzau/

  • Hovedkvarteret hos Politiets Efterretningstjeneste, PET.
    Den dømte Ahmed Samsam fastholder, at han har arbejdet som agent for de danske efterretningstjenester. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik