Annonce
Politik

Tre partier vender ryggen til aftale om tvangsadoptioner

Børnecykel på Tårnlegepladsen i Fælledparken, København, den 29. oktober 2019. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
LA, DF og Alternativet frygter for menneskerettighederne og børns retssikkerhed og forlader bred aftale.

Tre af Folketingets partier er så bekymrede og utrygge ved at bakke op om Barnets Lov, at de nu har besluttet at trække sig fra aftalen.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet er ellers en del af den brede aftale Børnene Først, som blev indgået for to år siden, og som skal gøre det muligt at bortadoptere børn, allerede inden de er født.

Aftalen er blevet omsat til et lovforslag, som står til at blive vedtaget om tre uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervejs i forløbet har flere organisationer dog advaret om, at loven risikerer at svække børns retssikkerhed og kompromittere menneskerettighederne.

Derfor er de tre partier i sidste ende komme til den erkendelse, at de ikke kan stå inde for aftalen.

- Vi er bekymrede, fordi menneskerettighedsorganisationer og retssikkerhedsorganisationer reagerer så skarp imod loven, siger Torsten Gejl, som er socialordfører i Alternativet.

Det har været vigtigt for Alternativet at ændre den del af lovgivningen, som gør det muligt at tvangsadoptere før fødslen.

- I det øjeblik du laver en tvangsadoption, før barnet er født, så er barnet jo nærmest statens ejendom, hvor man kan gøre med det, når man vil, siger Torsten Gejl.

- Det synes vi, er et kæmpe problem for retssikkerheden og menneskerettighederne.

Alternativet har også store problemer med, at regeringen med Barnets Lov vil sørge for, at der bliver taget stilling til hele søskendeflokken, når et barn bliver anbragt.

I dag skal kommunerne kun vurdere, om der skal laves en børnefaglig undersøgelse af andre børn i familien.

Med lovforslaget foreslår regeringen, at kommunen fremover har pligt til at lave en undersøgelse af søskende, hvis et barn eller en ung bliver anbragt.

Det vil ifølge socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil føre til flere anbringelser.

Mette Thiesen, der er socialordfører i Dansk Folkeparti, fortæller, at det er de samme elementer i lovforslaget, som har fået hendes parti til at trække sig fra aftalen.

- Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne. Vi har stillet forslag om at få kulegravet hele anbringelsesområdet og stillet forslag om en bodsordning, så de kommuner, som ikke overholder lovgivningen i dag, kan blive straffet, siger hun.

- Men desværre har der været totalt mangel på lydhørhed fra ministerens side. Og derfor er vi nødt til at trække os fra aftalen.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger:

- I regeringen er vi naturligvis ærgerlige over, at Dansk Folkeparti, LA og Alternativet vælger at gå fra aftalen, som de tilsluttede sig for to år siden.

- De er dermed ikke med til at tage fælles ansvar for at prioritere børnene og sætte dem først med blandt andet Barnets Lov.

Barnets Lov skulle være trådt i kraft 1. januar i år. Den udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020. Her talte hun om regeringens mål om at tvangsfjerne flere børn tidligere.

Men på grund af folketingsvalget blev loven forsinket, og den nye regering måtte genfremsætte loven. Nu er det forventningen, at den kan træde i kraft 1. oktober.

Det er både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, der står bag reformen Børnene Først.

/ritzau/

  • PLUS Fire ud af ti anbragte kommer ikke i job
    Børnecykel på Tårnlegepladsen i Fælledparken, København, den 29. oktober 2019. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster