Talkrige og udspil uden de store konkrete løfter har præget de seneste tre ugers valgkamp.
Så er det nu.
Langt om længe, vil nogen sikkert tilføje.
For selvom det i løbet af de seneste godt tre ugers valgkamp ikke har skortet på hverken pressemøder eller udspil om, hvad der skal ske i valgperioden og i den næste, så er det ikke en valgkamp, hvor vælgerne er blevet overlæsset med konkrete løfter.
Danskerne ved fortsat ikke, hvad Socialdemokraterne vil på dagpengeområdet. Og det er stadig et åbent spørgsmål, hvad loftet over kontanthjælpen og andre sociale ydelser vil blive, hvis Venstre vinder valget.
Adskillige af de nye udspil er opkog af gamle udspil - af og til tilsat et "hurtigtarbejde udvalg" eller et milliardbeløb, og dele af valgkampen har været defensiv.
Da Socialdemokraterne meldte ud, at man var klar til at give 15 milliarder til sundhedsvæsnet, stod Venstre kort efter klar med 16.
Da Venstre fastslog, at man ville frede boligskatten frem til 2025, fulgte Socialdemokraterne trop få timer senere.
Alligevel har debatterne været intense. Og angrebene på modstanderne ofte særdeles hårde og personlige, efter at Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valget den 27. maj.
Det gjorde statsministeren, vel vidende, at hun så ud til at være nærmest ubehjælpeligt bagud på point.
Men efter nogle dage med velfærd som valgets hovedtema - og måske godt hjulpet på vej af "Panorama-sagen", hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, videregav en andenhåndsberetning om, at det ikke kunne betale sig at arbejde - var der i løbet af få dage tale om "dødt løb" i meningsmålingerne.
Herefter kom oppositionen for alvor i offensiven, først med bebudede skærpelser på asyl- og udlændingeområdet, og kort efter med et fælles håndslag i oppositionen om, at man ikke vil lade EU udvikle sig til en "social union".
I det hele taget har partierne i blå blok - der siden midtvejs-offensiven har haft et lille, men statistisk usikkert overtag i størstedelen af meningsmålingerne - gjort et nummer ud af at tale om de ting, man var enige om.
Det kan ikke i samme grad siges at have gjort sig gældende for den siddende regering, hvor De Radikale og Socialdemokraterne flere gange har fået flashet deres uenigheder om boligskat, synet på en stram udlændingepolitik og behovet for at gennemføre store økonomiske reformer efter 2020.
Ser man på meningsmålingerne, så tegner der sig et billede af en vælgerlussing til de traditionelle partier.
Af de "gamle" partier ser kun Socialdemokraterne ud til at holde skanserne og måske endda rykke en procent eller to procent frem.
Omvendt ser det ud for Venstre, De Radikale og De Konservative, der i målingerne op til valget har haft udsigt til at få svirp med vælgernes tavlelineal.
For Alternativets vedkommende er situationen en anden. Fra at have været dømt til den sikre politiske død, ser partiet nu ud til at flyve i Folketinget i fantomdragt, og især Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten ser ud til at få strålende valg.