Annonce
Politik

Venstre genvinder pusten i måling efter formandsskifte

For blot to måneder siden oplevede regeringspartiet Venstre sin dårligste måling hos Voxmeter nogensinde. Men mandag er partiet målt til 11,3 procent, hvilket er en fremgang på et par procentpoint. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter dramatiske år og formandsskifte ser Venstre ud til at gå frem efter et år som regeringsparti.

De seneste år har været en lang nedtur for Venstre. Men partiet ser ud til at genvinde pusten ifølge en ny meningsmåling.

For blot to måneder siden oplevede regeringspartiet sin dårligste måling hos Voxmeter nogensinde. Men mandag er partiet målt til 11,3 procent, hvilket er en fremgang på et par procentpoint.

Den statistiske usikkerhed er på 1,9 procent. Det vil sige, at Venstre står til mellem 9,4 og 13,2 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Partiet har dog ligget på nogenlunde samme niveau i tre målinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For præcis en måned siden blev Troels Lund Poulsen (V) valgt som ny formand efter Jakob Ellemann-Jensen (V).

Sidstnævnte trak sig fra posten efter nogle dramatiske år, hvor Venstre blev spaltet i flere partier efter opgøret mod Lars Løkke Rasmussen i Brejning ved Vejle i 2019.

Den nyligt udpegede formand tager målingen med sindsro.

- Det, jeg glæder mig over, er, at vi nu har fået skabt noget ro og stabilitet. Og jeg tror, det er det, der skal til, for at Venstre kan komme et bedre sted hen, hvor vi har været før, siger Troels Lund Poulsen.

- Vi har været meget hårdt under pres, og det er ikke sådan, at det pres nu er væk.

Ved folketingsvalget i november 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne. Det var partiets dårligste valgresultat siden 1988.

Efter valget gik Venstre i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, hvilket ikke har hjulpet på målingerne.

Regeringen kunne i sidste uge fejre sin etårsdag som den første flertalsregering i flere årtier.

Ved valget fik regeringspartierne over halvdelen af stemmerne. Men nu står regeringen til at få opbakning fra 38,5 procent af vælgerne og dermed miste 22 mandater i forhold til valget.

Socialdemokratiet står til 21,2 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 6,3 procentpoint siden valget, hvilket er klart den største tilbagegang blandt partierne.

Moderaterne står til 6 procent, hvilket er en tilbagegang på 3,3 procentpoint.

SF og Liberal Alliance står for den største fremgang med henholdsvis 4,7 og 4 procentpoint af stemmerne.

Voxmeter-målingen er indsamlet fra 11. til 17. december med svar fra 1015 repræsentativt udvalgte vælgere.

En af de udfordringer, der venter Venstre næste år, er, når der skal forhandles om CO2-afgift for landbruget.

/ritzau/

  • Venstre holder Landsmøde
    For blot to måneder siden oplevede regeringspartiet Venstre sin dårligste måling hos Voxmeter nogensinde. Men mandag er partiet målt til 11,3 procent, hvilket er en fremgang på et par procentpoint. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen