Annonce
Sport

AaB-boss advarer mod at tage let på 1. division

Ole Jan Kappemeier tiltrådte som sportsdirektør i AaB 1. juni. 3. juni rykkede klubben ned i 1. division. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ole Jan Kappmeier advarer mod selvtilfredshed, når AaB åbner 1. division som storfavorit.

AaB er den største klub i adskillige år til at skulle spille i Danmarks næstbedste række, og tager man et blik ned over klubbens trup, lugter profiler som Malthe Højholt, Lucas Andersen og Nicklas Helenius mere af Superligaen end 1. division.

Hos bookmakerne er nordjyderne soleklar favorit til tage en af rækkens to oprykningsbilletter, men trods de gode forudsætninger advarer AaB's sportsdirektør, tyskeren Ole Jan Kappmeier, mod at tage let på 1. division.

Det siger han forud for lørdagens sæsonpremiere ude mod B93.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er en klub med en stor historie, og vi har meget kvalitet i vores trup, men det får vi altså ikke foræret nogle point af. I fodboldhistorien er der mange eksempler på store klubber, der har været underlagt store forventninger, og som har fejlet. Det skal vi undgå.

- Vi skal arbejde hårdt hver dag, så vi får det maksimale ud af at have de dygtigste spillere og den dygtigste stab. Alle skal være klar til at give alt i hver eneste kamp, siger sportsdirektøren, der understreger, at sæsonmålet er oprykning:

- Målet er selvfølgelig at rykke op, og vi vil vinde hver eneste kamp.

Som den store fisk i den næstbedste række kan AaB forvente, at topmotiverede modstandere vil give alt for at drille nordjyderne. Derfor kan AaB ikke bare fokusere på egen spillestil og taktik, der skal også tages hensyn til modstandernes styrker.

- Vi har selvfølgelig snakket med staben og spillerne om, at der venter en anden udfordring, når man er favorit i hver eneste kamp. Men vi skal ikke forberede os anderledes, end hvis det var superligakampe.

- Vi skal tage alle modstandere seriøst og være klar på alle de ting, der kan udfordre os. Vi skal vide alt om vores modstandere, uanset om vi møder Chelsea eller B93, siger Ole Jan Kappmeier.

AaB opererer aktuelt med en lidt smallere førsteholdstrup end sidste sæson i Superligaen, men har til gengæld set en række unge talenter an i opstarten.

Flere af dem har vist sig godt frem, mener Ole Jan Kappmeier, men tyskeren ser ikke et år i 1. division som en anledning til en stor foryngelseskur.

- Det handler ikke om alder, men om kvalitet. Så vi kommer ikke til at bruge flere unge, bare fordi vi er rykket en række ned. Vi bringer dem ind, når de er klar, og det gør vi, uanset om vi spiller i 1. division eller Superligaen.

- Lige nu har vi en lidt smallere trup end tidligere, men vi har en større stab til at tage sig af færre spillere, og det forventer jeg, at der kommer et afkast af, siger sportsdirektøren.

Han arbejdede tidligere i Hamburger SV's ungdomsafdeling, og han er en del af den tyske investorgruppe, der i marts købte sig ind i AaB.

Kappmeier tiltrådte som sportsdirektør 1. juni, og på sin tredje arbejdsdag så han AaB rykke ned efter 36 år i den bedste række.

Ud over tilpasninger af AaB's trup har han brugt sommeren på at blive endnu klogere på dansk fodbold, og han er opløftet af det, han har set.

- Dansk fodbold er på mange måder, som jeg havde forventet efter at have haft samtaler med trænere og eksperter. Der er en stor villighed til at spille med unge spillere og udvikle talenter, danske hold er modige.

- Det kan jeg godt lide, og det er ikke tilfældigt, at danske klubber kan sælge spillere direkte til top-5-ligaer i Europa. Niveauet i dansk klubfodbold er godt, og på landsholdsplan har Danmark jo også været opadgående set over de sidste ti år, siger Ole Jan Kappmeier.

AaB's udekamp mod B93 begynder klokken 14 på Østerbro Stadion.

/ritzau/

  • Superliga: AaB - AC Horsens
    Ole Jan Kappemeier tiltrådte som sportsdirektør i AaB 1. juni. 3. juni rykkede klubben ned i 1. division. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik