Annonce
Sport

Australier slår lige nøjagtig Pedersen i hård Giro-spurt

Mads Pedersen måtte med nedbøjet hoved konstatere, at det ikke blev til en sejr. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Mads Pedersen kunne mandag have meldt sig ind i eksklusiv klub, men kunne ikke slå Michael Matthews.

Mads Pedersen var mandag tæt på at skrive et stykke dansk cykelhistorie.

Trek-rytteren fra Tølløse blev lige akkurat slået i spurten på 3. etape og missede dermed endnu en mulighed for at blive den blot anden dansker i en eksklusiv klub.

Australske Michael Matthews kvitterede for Jayco-holdkammeraternes hårde arbejde og vandt den 213 kilometer lange etape foran danskeren i Melfi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg hørte, at Pedersen blev sat af på stigningen, så jeg håbede, han var i smerte i spurten. Jeg slog til tidligt, og det virkede, siger Matthews i vinderinterviewet om sin sejr foran Mads Pedersen.

Dermed er Jesper Skibby fortsat den eneste med dansk pas, som har vundet mindst én etape i de tre største etapeløb: Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España. Pedersen får dog formentlig flere chancer i løbet.

Førertrøjen sidder fortsat på belgiske Remco Evenepoel, efter at Quick-Steps kaptajn på løbets første dag smadrede konkurrenterne på en enkeltstart. Han tog mandag tre bonussekunder i en indlagt spurt, mens Primoz Roglic tog to.

Mens der var godt med underholdning på de sidste 40 kilometer, ryger resten af etapen formentlig hurtigt i glemmebogen.

Alexander Konychev og Veljko Stojnić fra Corratec-holdet stak tidligt af, og uden hjælp forsøgte de to holdkammerater at holde deres forspring så længe som muligt.

De havde næppe gjort sig illusioner om at holde feltet bag sig trods et forspring på syv minutter og blev helt efter sprinterholdenes plan hentet med godt 35 kilometer til mål.

Finalen bød på to stigninger i kategori 3 og 4. Den første af dem rystede ikke Mads Pedersen, som fulgte fint med og tilmed bad holdkammeraterne om at holde tempoet højt.

Også Matthews' hold, Jayco, kørte til, og det kostede blandt andre Mark Cavendish og Magnus Cort chancen for at vinde.

På den sidste stigning mistede Mads Pedersen selv kontakten til feltet, men Trek fik lukket hullet på nedkørslen, hvor navnebroren Mads Würtz Schmidt til gengæld røg i asfalten.

Opløbsstrækningen, der gik op ad bakke, var umiddelbart skræddersyet til Pedersen. Han ramte da også de sidste par hundrede meter i god position, men endte bag Matthews.

Alligevel var han tæt på at klemme sig forbi den erfarne sprinter, men det lykkedes ikke. Endnu en australier, Kaden Groves, blev treer.

/ritzau/

  • Giro d''Italia
    Mads Pedersen måtte med nedbøjet hoved konstatere, at det ikke blev til en sejr. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster