Annonce
Sport

Bøtten skal vendes mod tophold

Joachim Wagner (med bolden) mangler fortsat at komme på scoringstavlen i 1. division i denne sæson. Det kunne meget passende ske i morgen på hjemmebane mod Fredericia. Foto: Anders Knudsen

Nykøbing FC jagter længe ventet hjemmesejr mod Fredericia.

NYKØBING Det er efterhånden temmelig længe siden, at Nykøbing FC har hentet en sejr i 1. division. Helt præcist 30. august slog NFC på hjemmebane Kolding med 3-2. Siden da er det blevet til tre uafgjorte og tre nederlag.

Senest i vandfarcen i Kolding forrige fredag, hvor en frygtelig start igen gjorde arbejdsbetingelserne svære for NFC, der atter viste sig utroligt sårbare overfor dødbolde og indlæg i 1-3-nederlaget.

- Vi skal passe meget på, at de dårlige oplevelser ikke sætter sig, siger træner Brian Rasmussen, der endnu en gang erkender, at det forsvarsmæssige har høj prioritet.

Laver ikke andet

- Vi laver stort set ikke andet end at træne de her situationer. Vi forsøger at lægge strategi for, hvordan vi undgår at komme i dem, siger Brian Rasmussen, og italesætter hvordan man helst skal undgå at give for mange hjørnespark og indkast væk, der kan blive farlige.

- Men helt undgå det kan vi jo desværre ikke, og vi har også spillerne, der kan forsvare sig imod det. Men ingen tvivl om at usikkerheden har bredt sig, og det skal vi hurtigst muligt væk fra, lyder det fra Brian Rasmussen, der står overfor et potentielt meget giftigt program i de næste kampe, hvor modstanderne udover Fredericia i morgen tæller Viborg, Vendsyssel og Vejle i nævnte rækkefølge. Alle klubber har Superligaen som ambition.

- Vi er i hvert fald ikke favoritter i nogen af dem, konstaterer Brian Rasmussen, der i første omgang nøjes med at koncentrere sig om Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brændte to straffespark

- Det er et hold, som gerne vil spille offensiv fodbold på modstanderens banehalvdel, og det plejer at passe os godt, siger Brian Rasmussen, der sidst de to hold mødtes i Fredericia for lidt over en måned siden kunne se tilbage på en dramatisk kamp der endte uafgjort 2-2, hvor Fredericia brændte to straffespark. Det sidste dybt inde i overtiden.

-Vi havde godt fat i dem derovre og burde have ført mere end 1-0 ved pausen, husker Brian Rasmussen, der måtte se Fredericia vende opgøret til 2-1 i anden halvleg, inden Magnus Warming sikrede det ene point fire minutter før tid.

Han har alle mand til rådighed, men har i skrivende stund endnu ikke lagt sig fast på, hvordan kortene blandes.

- Det afgør vi først efter lørdagstræningen, lyder det fra Brian Rasmussen.

Dommer Patrick Stenzel Rasmussen fløjter kampen i gang på CM Arena i morgen klokken 14:00.

  • Joachim Wagner (med bolden) mangler fortsat at komme på scoringstavlen i 1. division i denne sæson. Det kunne meget passende ske i morgen på hjemmebane mod Fredericia. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster