Verdensmestrene har maksimumpoint efter 8-0-sejren over Hviderusland, mens Rusland ser ud til at være i gang.
Canadas ishockeylandshold fortsætter med at dominere stort ved VM i Rusland.
Mandag hentede de regerende verdensmestre endnu en overbevisende sejr, da det blev hele 8-0 over Hviderusland i gruppe B.
Periodecifrene blev 1-0, 4-0 og 3-0 i canadisk favør.
Canada vandt 5-1 over USA i den første kamp, og det blev fulgt op af en 7-1-sejr over Ungarn.
Dermed fører canadierne gruppe B med ni point og en målscore på 20-2.
Hviderusland er sidst i gruppen uden point.
Canada vandt samtlige kampe, da holdet vandt VM sidste år.
Ruslands VM-værter er så småt ved at komme i gang i gruppe A.
Efter mandagens 4-0-sejr over Letland ligger russerne i hvert fald midlertidigt i spidsen for gruppen med seks point for tre kampe.
Rusland indledte VM med at tabe 0-3 til Tjekkiet, og først efter en del besvær fik russerne besejret Kasakhstan 6-4 i den efterfølgende kamp.
Efter en målløs første periode mod Letland scorede Rusland to gange i både anden og tredje periode.
Letland havde ellers imponeret i holdets første kampe mod Sverige og Tjekkiet, som først vandt efter forlænget spilletid.
Derfor har Letland to point i gruppen, hvor Danmark har tre point efter to kampe.