Annonce
Sport

Danmarks Bokse-Union undgår stillingtagen til VM-boykot

VM i boksning finder sted for kvinder i marts i Indien og for mænd i maj i Uzbekistan. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Alene på grund af sportslige årsager sender Danmark formentlig ikke atleter afsted til VM i boksning i år.

De kommende verdensmesterskaber for mænd og kvinder i boksning vil blive ramt af boykot fra flere lande.

I Danmarks Bokse-Union (DaBU) ønsker man endnu ikke at tage stilling til, hvorvidt danske boksere skal have lov til at deltage.

- Vi kommer ikke til at kommunikere noget ud om, hvad vores holdning er, fordi vi i respekt for sportslige målsætninger ikke deltager ved det kommende kvinde-VM - og formentlig heller ikke ved herre-VM. Det ville klinge hult, siger formand Lars Brovil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem lande, herunder USA, har allerede valgt at boykotte VM.

Det er utilfredshed med Det Internationale Bokseforbund (IBA), der er årsagen til boykot.

Forbundet har besluttet, at russiske og hviderussiske atleter må konkurrere frit under eget flag og egen hymne.

Verdensmesterskaberne har intet at gøre med kvalifikation til De Olympiske Lege i Paris næste år.

Af den grund er det endnu ikke besluttet, om Danmark sender mandlige boksere afsted, fordi VM ikke passer optimalt i forhold til at deltage ved European Games, hvor der netop er mulighed for at kvalificere sig til OL.

- Vi har overvejet flere scenarier, men vi ved stadig ikke, hvad vi gør, hvis vi ender med at stå i en tænkt situation på et tidspunkt, hvor en dansk atlet skal stå over for en russer eller hviderusser, siger Lars Brovil, der samtidig kalder IBA's beslutning for "uheldig".

Ifølge formanden vil det ikke være utænkeligt, at endnu flere lande vælger at boykotte VM.

- Jeg tror, at de fleste lande tænker ligesom os. Skal vi boykotte en turnering, hvor vi ikke har planer om at deltage? Det kan godt være, at det giver mening i andre nationale forbund, men det giver ingen mening for os, siger Brovil.

I DaBU er der næsten altid størst fokus på boksernes fremtidsudsigter.

- Vores overvejelser går meget på, om vi fratager vores eliteatleter en masse muligheder, hvis vi vælger at boykotte, eller på anden måde trækker os fra turneringer. Det er svært at finde en facitliste.

- Det sportslige kommer ikke altid før det politiske. Det kommer an på situationen, siger Brovil.

Præsidenten i IBA, russiske Umar Kremlev, har efter annonceringen af USA's boykot opfordret til oprydning i de nationale forbund.

- De, der gør dette mod atleterne, er værre end hyæner og sjakaler. Jeg tilskynder mine kolleger til at rense deres organisationer for sådanne hyæner, sagde Umar Kremlev ifølge IBA's hjemmeside.

Lars Brovil mener, at konflikten er opstået på grund af forskellige kulturer.

- Jeg føler mig en lille smule forundret, men alligevel ikke helt. Han (Kremlev, red.) kommer fra en anden kultur. Hans manglende forståelse for, hvordan tingene er skruet sammen i forskellige lande gør, at hans udmeldinger til tider ikke giver mening.

- Vi arbejder målrettet efter at påvirke det interne miljø i IBA og få dem til at indse, at der altid er to sider af samme sag. For mange lande er OL mere ultimativt end deltagelse ved VM, siger Brovil.

I sidste ende vil en fremtidig beslutning blive taget i tæt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- DIF er også bevidste om, at et eventuelt afbud kan have en uheldig indflydelse på de enkelte atleters fremtid i elitesport. Det skal vi for alt i verden undgå, siger Brovil.

/ritzau/

  • Danske boksere kan kvalificere sig til OL
    VM i boksning finder sted for kvinder i marts i Indien og for mænd i maj i Uzbekistan. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH