Annonce
Sport

Dansk sejr forlænger håb om semifinaleplads ved U21-EM

Joakim Mæhle scorede to gange, da det danske U21-landshold ved EM slog Østrig 3-1. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med to mål blev Joakim Mæhle helten for Danmark ved U21-EM, hvor Østrig blev slået 3-1 efter et drama.

Han var vred og skuffet efter en bænkplads mod Tyskland, men torsdag blev Joakim Mæhle den helt store helt for Danmark i 3-1-sejren over Østrig.

Genk-backen stod for to af de danske mål, som sikrede de tre point og holdt liv i chancerne for at nå en semifinale.

I en første halvleg, hvor Danmark skulle bruge noget tid på at komme i gang, og hvor det tekniske niveau på begge mandskaber haltede en del i perioder, var det danskerne, som midtvejs begyndte at vise lidt tænder.

Efter 27 minutter burde Robert Skov have gjort det til 1-0, da han efter en stor østrigsk fejl blev spillet helt fri til skud i feltet. Men marginalerne manglede, da bolden ramte stolpen.

Fem minutter senere kom dog det føringsmål, som Danmark havde lagt i kakkelovnen til.

I en kontra blev wingback Joakim Mæhle spillet flot fri af Jacob Bruun Larsen. Han tog et træk forbi en mand og chippede elegant bolden over målmanden til 1-0.

Genk-backen var endda ikke langt fra et 2-0-mål kort efter, men han var ikke færdig med at vise sig frem i kampen.

Håbet led dog et tidligt knæk i anden halvleg. Efter godt et minut fik Østrig hjørnespark, og på det missede Rasmus Nissen Kristensen og Jens Stage markeringen af Østrigs anfører Philipp Lienhart.

Ved forreste stolpe mødte han bolden med hovedet og drejede den ind bag Daniel Iversen til 1-1.

Noget af en spand kold vand i hovedet på det danske hold, som havde svært ved at ryste det af sig i perioden efter.

Langsomt fik Danmark genetableret et overtag, og efter en lille times spil var Jonas Wind tæt på med et hovedstød på overliggeren efter hjørnespark.

Jacob Bruun Larsen fik bolden i nettet til 2-1 på en friløber, men han var offside, og da dommeren med små 20 minutter igen tilkendte Østrig et noget tvivlsomt straffespark, så det for alvor svært ud.

Men Daniel Iversen trak en flot redning frem og holdt liv i de danske sejrsdrømme.

Den redning blev udnyttet til fulde, da Joakim Mæhle et kvarter før tid satte sit andet mål ind, denne gang med låret tæt under mål.

Det punkterede tilsyneladende østrigerne, som havde svært ved at sætte et tungt pres på Danmark i slutminutterne, og i stedet lukkede indskiftede Andreas Skov Olsen endegyldigt opgøret med en kontrascoring i overtiden.

  • U-21 EM i Italien
    Joakim Mæhle scorede to gange, da det danske U21-landshold ved EM slog Østrig 3-1. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster