Annonce
Sport

Englænder stopper hollandsk dartstjerne og vinder VM

Michael Smith hopper med VM-triumfen op på verdensranglistens førsteplads. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Efter tidligere at have tabt to VM-finaler kan engelske Michael Smith kalde sig verdensmester i dart.

Tredje gang blev lykkens gang for Michael Smith.

Den 32-årige englænder kan det kommende år kalde sig verdensmester i dart, efter at han i tirsdagens VM-finale i London slog den tidligere tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen fra Holland med 7-4 i sæt.

Smith har to gange tidligere været i VM-finalen, men tabt dem begge. I den første - i 2019 - var det netop van Gerwen, der var bødlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med VM-triumfen hopper Smith også op på verdensranglistens førsteplads, ligesom han indkasserer en præmiecheck, på hvad der svarer til cirka 4,2 millioner kroner.

2022-sæsonen, som VM formelt afslutter, har generelt været året, hvor Michael Smith har fået tingene til at gå op i en højere enhed.

Efter at have tabt den ene store finale efter den anden gennem årene lykkedes det således endelig englænderen at få prikket hul på bylden i de helt store kampe, da han i november vandt turneringen Grand Slam of Darts.

Nu kan han altså også juble over karrierens klart største triumf.

Finalen bølgede indledningsvis frem og tilbage. Michael van Gerwen startede med at vinde første sæt, inden Smith fik udlignet til 1-1.

Undervejs i andet sæt spillede Smith og van Gerwen noget nær perfekt. Et "leg" - hvor der tælles ned fra 501 - kan i bedste fald klares med ni kastede dartpile.

Det sker yderst sjældent selv på højeste niveau, men Smith formåede at gøre det i andet sæt. Dog først efter at van Gerwen i samme "leg" havde ramt perfekt med de første otte for derefter at misse med den niende.

Det blev også 2-1 i sæt til Smith, inden van Gerwen tog fat og fik bragt sig foran 3-2.

Smith begyndte at virke frustreret, men så fandt englænderen noget mere frem. 2-3 blev til først 4-3 og derefter også 5-3. Van Gerwen begyndte nu at ryste på hovedet.

Hollænderen, der ellers har fejet den ene modstander efter den anden af banen ved VM med imponerende spil, kunne pludselig ikke få tingene til at fungere.

Med sin fjerde sætsejr i træk kom Michael Smith på 6-3, og så kunne han så småt begynde at række ud efter pokalen, der stod på den ene side af scenen.

Det nåede dog alligevel at blive lidt spændende til sidst. Van Gerwen fik reduceret til 4-6 i sæt og var foran i 11. sæt, inden Smith fik kørt sejren i hus.

Michael van Gerwen har nu tabt lige så mange VM-finaler, som han har vundet.

/ritzau/

  • DARTS-GBR-WORLD
    Michael Smith hopper med VM-triumfen op på verdensranglistens førsteplads. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik