Annonce
Sport

Eriksen efterlyser koldblodighed mod finsk betonforsvar

Christian Eriksen og fodboldlandsholdet møder Finland søndag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finland indkasserer sjældent mål, men Danmark skal nok komme til mange chancer, forsikrer Christian Eriksen.

Offensiven på Danmarks fodboldlandshold kommer på en vanskelig opgave i søndagens EM-kvalifikationskamp mod Finland.

Finnerne har nemlig ikke for vane at slippe mål ind, og man skal faktisk helt tilbage til det seneste møde mellem holdene i marts, før den tidligere superligamålmand Lukas Hradecky blev passeret i det finske bur.

Dengang tabte finnerne 1-3, men har siden spillet fire kvalifikationskampe uden at indkassere mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af erfaring ved Christian Eriksen, at det er vanskeligt at nedbryde velorganiserede hold, men han har en stor tro på, at Danmarks offensive nok skal skabe chancer søndag aften. Han efterlyser dog større koldblodighed, end landsholdet har vist det seneste år.

- Vi har masser af redskaber til at bryde Finland ned. Vi har en masse gode spillere. Vi må se, hvordan vi stiller op, men jeg er sikker på, at vi nok skal få skabt en masse chancer med de spillere, vi har i truppen.

- Vi skal bare putte bolden i kassen, så vi kan gøre det lidt nemmere for os selv, for vi har manglet at være kyniske. Det var vi for eksempel ikke i Slovenien, siger Eriksen med henvisning til 1-1-kampen i juni.

- Vi skal have marginalerne over på vores side, for Finland er et stærkt defensivt hold. Det bliver hårdt for os at skulle åbne dem, men det gør det også sjovere, når det endelig lykkes, tilføjer Eriksen.

Da Danmark vandt 3-1 over Finland i marts, scorede Rasmus Højlund alle Danmarks mål. De sidste to af dem blev dog først scoret i slutfasen, og Danmark kæmpede længe med at få bragt det finske forsvar i ubalance.

Det skyldes, at alle spillere på det finske hold arbejder godt sammen og sætter en dyd i at forsvare sig som et kollektiv, mener landstræner Kasper Hjulmand.

- Vi ved selvfølgelig meget om det finske hold efter at have mødt dem et par gange. Det er en stærk enhed, og de har også holdt buret rent i deres fire seneste kampe, og de ved, hvordan man forsvarer sig.

- Det er svært at score mod Finland, men vi scorede tre gange mod dem senest, og vi har et meget stærkt hold, så vi er klar til at tage imod udfordringen, siger Kasper Hjulmand.

Der er også en anden statistik, der med danske briller kan virke foruroligende.

Danmark har ikke vundet i sine seneste seks kampe væk fra Parken. Det er blevet til nederlag i Kroatien og Kasakhstan samt uafgjort i Slovenien. Dertil kommer to nederlag og en uafgjort ved sidste års VM i Qatar.

Den magre udebanestatistik tager Kasper Hjulmand med ophøjet ro før topkampen i Helsinki.

- Jeg tror ikke, der er noget problem. Det er ikke en statistik, vi går og adresserer. Vi er klar til kamp, uanset om det er her i Finland, i Parken, eller hvor det er. Vi skal ud at vinde, siger landstræneren.

Søndagens kamp begynder klokken 18 dansk tid.

/ritzau/

  • EM-kval: Landsholdet holder pressemøde og træner
    Christian Eriksen og fodboldlandsholdet møder Finland søndag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik