Annonce
Sport

FC Nordsjællands bronzedrøm lever efter hjemmesejr

Mads Pedersen (tv) bragte FC Nordsjælland foran 1-0 mod AC Horsens og jublede sammen med Godsway Donyoh. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

FC Nordsjælland kan stadig selv afgøre, om bronzemedaljerne skal til Farum efter 2-1 sejr mod Horsens.

Muligheden for et nervepirrende opgør om bronzemedaljerne i Alka Superligaen i sidste spillerunde lever fortsat.

Det stod klart, da FC Nordsjælland fredag vandt 2-1 over AC Horsens i mesterskabsspillet.

Sejren bragte FCN på 57 point, hvilket er det samme som FC København har på tredjepladsen for en kamp færre, inden de to klubber mødes i Farum i sidste spillerunde.

Nederlaget betød, at Horsens stadig ikke har vundet over FCN siden 15. marts i 2009.

FCN var skarpere end Horsens, og én flot scoring i hver halvleg fra profilerne Mads 'Mini' Pedersen og Mathias Jensen var nok til at sikre Kasper Hjulmands unge hold en fortjent sejr.

FCN stillede fra start med en eksplosiv fronttrio, der bestod af Jonathan Amon, Godsway Donyoh og Ernest Asante, og det var tydeligt, at hjemmeholdet ville udnytte de tre spilleres fart med lange afleveringer.

Netop farten var tæt på at bringe FCN foran halvvejs i første halvleg.

Jonathan Amon driblede ind i banen fra sin position som venstre fløj, og med en præcis aflevering spillede han Godsway Donyoh fri, men afslutningen over Horsens-målmand Marcus Bobjerg sneg sig snert forbi stolpen.

Med et minut tilbage af første halvleg scorede FCN så det forløsende mål til 1-0, da backen Mads 'Mini' Pedersen kombinerede med Jonathan Amon og upresset bragede bolden i mål.

FCN kom ud til anden halvleg som lyn og torden, og efter blot halvandet minut fordoblede anfører Mathias Jensen føringen efter passivt forsvarsspil hos Horsens.

Mathias Jensen fik lov at drible ned mod målet, og da ingen pressede ham, afsluttede han fladt og sendte bolden ind i det lange hjørne.

Horsens kunne ikke ønske sig en større mulighed for at bringe sig tilbage i kampen, da Magnus Kofod Andersen begik straffespark mod Rune Frantsen halvvejs i anden halvleg.

Men udeholdets Simon Okosun kunne ikke stå for presset og brændte på FCN-keeper Alex Runarsson.

Horsens bragte alligevel spænding ind i kampen med et minut tilbage af den ordinære spilletid, da indskiftede Mathias Kristensen headede et indlæg i mål fra bageste stolpe.

I slutfasen følte Horsens sig tydeligvis snydt for et straffespark, og trods et heftigt pres fik gæsterne ikke udlignet.

FCN møder fredag AaB på udebane, mens Horsens hjemme tager imod Brøndby.

  • Superliga FC Nordsjælland - AC Horsens
    Mads Pedersen (tv) bragte FC Nordsjælland foran 1-0 mod AC Horsens og jublede sammen med Godsway Donyoh. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Annonce
Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes