Annonce
Sport

Jagten på femtepladsen er gået ind

Sådan så det ud, sidste gang NFH spillede mod Silkeborg-Voel, da Sofie Olsen nederst i bunken scorede sejrsmålet til 28-27 i absolut sidste sekund. Foto: Peter Larsen

NFH skal vinde de sidste to grundspilskampe for at få optimalt udgangspunkt.

NYKØBING Skal NFH gøre sig nogen forhåbninger om at slutte på femtepladsen i Håndboldligaen, så er kravet ubetinget sejre mod Silkeborg-Voel i aften og Aarhus United på onsdag.

Og hvorfor er det så vigtigt at blive nummer fem frem for den sjetteplads, som NFH p.t. indtager?

Forklaringen er den ganske enkle, at de forestående slutspilspuljer bliver fordelt på en måde, så NFH har en større sandsynlighed for at ramme en DM-semifinale senere på sæsonen ved at blive nummer fem.

Slutter NFH på femtepladsen frem for sjettepladsen, kommer man efter alt at dømme i pulje med Odense, Herning-Ikast og Aarhus United.

Aahusianerne bør man besejre begge gange, og Herning-Ikast har man netop slået for anden gang i denne sæson i grundspillet, og da to hold fra puljen går videre til semifinalerne, er det en realistisk mulighed for NFH.

Derimod ser det langt sværere ud, hvis man kommer i den anden pulje, hvor Team Esbjerg, Viborg og Silkeborg-Voel sandsynligvis bliver modstanderne.

Både Team Esbjerg og Viborg er ekstremt hårde nødder, som NFH får det særdeles svært imod, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis falstringerne kan fravriste et af de to hold i en semifinaleplads.

Med andre ord skal København skubbes fra femte- til sjettepladsen, hvilket kan blive vanskeligt nok i sig selv, da København lige nu er to point foran NFH, men med en kamp mere spillet. Dog er København bedst i det indbyrdes regnskab, og det kan meget vel blive afgørende i tilfælde af pointlighed.

Derfor er kampen i aften på udebane mod Silkeborg-Voel også ekstremt vigtig, og den kommer på bagsmækken af en af sæsonens absolut bedste indsatser mod Herning-Ikast i mandags, hvor NFH vandt 30-25 efter en glimrende præstation i hele kampen.

- Vi skal selvfølgelig køre videre på den indsats, pigerne leverede i mandags. Det så rigtig godt ud, medgiver Jakob Larsen, der dog understreger, at kampen i aften er en helt ny kamp med en anden dagsorden.

Tæt kamp i vente

- Det er altid svære og tætte kampe mod Silkeborg-Voel. Det har vi set de sidste mange kampe, og det bliver det med garanti også i aften, siger Jakob Larsen, der set ud fra statistikken har noget at have sin pointe i.

De to hold har krydset klinger to gange i denne sæson. Først i pokalkvartfinalen, hvor NFH var slemt på hælene og først fik vendt og vundet kampen i forlænget spilletid. Senest i Ligaen, hvor NFH i november vandt med et enkelt mål scoret af Sofie Olsen i allersidste sekund.

- Hvis det kører for dem, så er det et rigtigt stærkt hold med spillere som Julie Jensen, Eira Aune og Sofie Bæk, påpeger Jakob Larsen, der dog også har set Silkeborg-Voels bundniveau, da de for ganske nyligt tabte hele 31-20 til Ajax.

- Alle kan have en kamp, hvor det hele ramler. Så det lægger jeg ikke så meget i, siger Jakob Larsen, der sender det samme hold til Silkeborg, som slog Herning-Ikast så fornemt i mandags.

Det vil sige, at Dione Housheer fortsat er ude med en tåskade.

Kampstart kl. 20:30 direkte på Radio Sydhavsøerne og TV 2 Sport.

  • Sådan så det ud, sidste gang NFH spillede mod Silkeborg-Voel, da Sofie Olsen nederst i bunken scorede sejrsmålet til 28-27 i absolut sidste sekund. Foto: Peter Larsen
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster