Annonce
Sport

Leipzig dirker låst finale op og vinder for andet år i træk

Christopher Nkunku scorede det afgørende mål. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen og RB Leipzig vandt 2-0 over Eintracht Frankfurt og tog dermed det tyske pokalmesterskab.

Det var alt andet end smukt at se på, men det er Yussuf Poulsen og resten af spillerne fra RB Leipzig nok ligeglade med.

Med en sejr på 2-0 over Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt sørgede de lørdag aften for, at klubben for andet år i træk blev pokalmester i Tyskland.

Trofæet kom i hus efter en nervøs og låst affære, hvor ingen af holdene turde at slippe tøjlerne og satse alt fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et lidt heldigt mål fra Christopher Nkunku låste kampen op med 20 minutter igen, men Frankfurt var ikke i nærheden af at komme ind i kampen.

I stedet øgede Dominik Szoboszlai til 2-0, og så brød jublen i den ene ende af Olympiastadion i Berlin ud i lys lue.

Yussuf Poulsen kom på banen for Leipzig efter en god time, mens Jesper Lindstrøm kom ind cirka ti minutter senere.

Fra hver deres bænk kunne de se en indledning på finalen, der var hårdt præget af, at de to hold var meget påpasselige.

Timo Werner fik godt nok en stor chance allerede i fjerde minut, men fordi ingen af holdene rigtig turde slippe håndbremsen var store chancer en mangelvare.

Allerfarligst blev det, da Randal Kolo Muani kom til en afslutning i feltet efter godt et kvarter, men den eftertragtede Frankfurt-angriber ramte sidenettet.

Christopher Nkunku forsøgte sig fra distancen i den anden ende kort før pausefløjt, men rigtig farligt var det ikke.

Det var det derimod efter 71 minutter. Jesper Lindstrøm var lige kommet på banen, men den tidligere Brøndby-spiller fik en spand kold vand i hovedet.

Christopher Nkunku driblede lidt rundt i Frankfurts felt og trykkede så af. På vej mod mål blev bolden rettet af og snød Kevin Trapp i målet.

Yussuf Poulsen var på det tidspunkt også kommet på banen, og han tog del i flere fine opspil i minutterne omkring målet.

Faktisk virkede Frankfurt en smule lammet af målet. Leipzig tog fat om kampen, og Frankfurt kunne ikke slippe ud af jerngrebet.

Med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid slog Leipzig til igen.

Dominik Szoboszlai blev spillet helt fri i højre side af feltet og scorede usvigelig sikkert kampens afgørende kasse.

/ritzau/

  • FBL-GER-CUP-LEIPZIG-FRANKFURT
    Christopher Nkunku scorede det afgørende mål. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik