Annonce
Sport

Liverpool lider første nederlag i Europa efter dramatik

Luis Diaz var med til at tabe i Toulouse, samme dag som hans far blev frigivet af kidnappere i Colombia. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Med danskerne Rasmus Nicolaisen og Mikkel Desler på holdet overraskede Toulouse ved at besejre Liverpool.

Det blev aldrig Liverpools dag i Sydfrankrig.

Det engelske storhold led torsdag aften et nederlag på 2-3 til Toulouse, der havde Rasmus Nicolaisen og Mikkel Desler med i hele Europa League-kampen.

I sidste minut udlignede Liverpool ellers, men efter dramatik og stort brokkeri blev målet annulleret for hånd på bolden til hjemmeholdets store jubel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liverpool havde ellers fået en pointmæssig perfekt start på gruppespillet i Europa League med tre sejre i tre kampe.

Af samme årsag står Liverpool derfor også stadig med gode kort på hånden i kampen om førstepladsen, der giver direkte adgang til ottendedelsfinalerne.

Liverpool fører gruppen med to point ned til Toulouse. Royale Union SG og Lask er henholdsvis fem og seks point efter Liverpool før de sidste to spillerunder.

Liverpool gjorde brug af en del reserver, men mest bemærkelsesværdigt var det, at Luis Diaz var med i startopstillingen, samme dag som hans far var blevet frigivet af kidnappere i Colombia.

Det var imidlertid forsvarsspilleren Joe Gomez, der med et hovedstød på overliggeren var tæt på at bringe Liverpool foran i indledningen.

Liverpool havde bolden klart mest og kom også frem til enkelte chancer, men det blev Toulouse, der først slog til.

En stor fejl af den tidligere Esbjerg-spiller Konstantinos Tsimikas blev straffet prompte af Aron Dønnum, som åbnede scoringen.

Franskmændene var flere gange tæt på og havde også bolden i nettet forgæves.

Da Thijs Dallinga efter 58 minutter bragte Toulouse på 2-0 efter endnu et Liverpool-boldtab, var der dog intet at komme efter for dommerne.

Et klodset selvmål af Cristian Casseres åbnede kampen på ny, i en situation hvor Nicolaisen så ud til at lande meget uheldigt.

Danskeren blev på banen og bevidnede holdkammeraten Frank Magris 3-1-scoring kort efter. Angriberen scorede på en ripost og så ud til at afgøre kampen.

Indskiftede Diogo Jota nægtede dog at lade Toulouse løbe med sejren. I slutminutterne tog han sagen i egen hånd og reducerede, og dramatikken toppede, da Jarell Quansah i tillægstiden udlignede.

Forinden havde argentinske Alexis Mac Allister dog armen på bolden, og et VAR-tjek førte til den afgørende annullering.

Den tidligere OB-målmand Oliver Christensen har ikke fået mange chancer for Fiorentina efter sommerskiftet fra Hertha Berlin, men torsdag aften var han med fra start.

Danskeren var burpasser i italienernes sejr på 1-0 ude over serbiske Cukaricki.

/ritzau/

  • Europa League - Group E - Toulouse v Liverpool
    Luis Diaz var med til at tabe i Toulouse, samme dag som hans far blev frigivet af kidnappere i Colombia. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik