Annonce
Sport

Magasin fyrer chefredaktør efter falsk Schumacher-interview

I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning. (Arkivfoto). Foto: Itsuo Inouye/Ritzau Scanpix
Redaktøren for Die Aktuelle udgav et interview med en kunstig intelligens, der svarede som Michael Schumacher.

Chefredaktøren for det tyske ugeblad Die Aktuelle, Anne Hoffmann, er fredag blevet fyret.

Fyringen kommer efter udgivelsen af et falsk interview med den tidligere racerkører Michael Schumacher, oplyser magasinets udgiver, Funke, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Denne smagsløse og vildledende artikel skulle aldrig være blevet udgivet, siger Funkes generaldirektør, Bianca Pohlmann, til dpa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det lever på ingen måde op til standarden for den journalistik, vi - og vores læsere - forventer af en udgiver som Funke.

Interviewet blev på forsiden lanceret som Schumachers "første interview" siden en alvorlig skiulykke i Alperne i 2013, hvor han fik en alvorlig hjerneskade.

Problemet var bare, at det slet ikke var Schumacher selv, der blev interviewet.

Det var i stedet baseret på en samtale med Michael Schumacher, der helt bevidst blev ført med en kunstig intelligens.

I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning.

Men det faldt ikke i god jord hos hans familie, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil lægge sag an mod ugebladet.

Det har været sparsomt med oplysninger om tyskerens helbred siden ulykken. Kun den nærmeste omgangskreds kender hans præcise tilstand.

I 2021 satte hustruen Corinna Schumacher dog lidt ord på familiens tilværelse i en dokumentar på Netflix.

- Vi bor derhjemme. Vi har terapi. Vi gør alt, hvad vi kan, for at Michael skal få det bedre, og for at sikre, at han er komfortabel, og at han mærker vores familie og bånd, sagde hun.

- Det private er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for os, at han fortsat kan nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael.

54-årige Schumacher vandt som racerkører syv mesterskaber i Formel 1.

/ritzau/

  • I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning. (Arkivfoto). Foto: Itsuo Inouye/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik