Annonce
Sport

Mbappé sørger for sejr over Monaco i PSG's guldfest

Paris Saint-Germain-spillere jubler, efter at Kylian Mbappé har bragt holdet foran mod Monaco. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé lavede hattrick, da Paris Saint-Germain fejrede guldmedaljer ved at slå AS Monaco.

Guldfesten blev søndag aften lidt sjovere for de nykronede franske mestre i fodbold, Paris Saint-Germain (PSG), hvis topplacering i ligaen tidligere på dagen var blevet cementeret.

Hjemme på Parc des Princes blev AS Monaco således slået 3-1, hvilket var hovedstadsklubbens første ligasejr siden 31. marts.

PSG's andet mesterskab i træk og det sjette inden for de seneste syv sæsoner blev en realitet, da de nærmeste konkurrenter, Lille, søndag eftermiddag spillede uafgjort med Toulouse.

Resultatet efterlod Lille ude af stand til at indhente den parisiske klub i toppen af tabellen.

PSG havde derfor kun æren at spille for i søndagens kamp mod Monaco.

Men klubben havde også noget at bevise, da de seneste tre ligakampe havde budt på to nederlag, én uafgjort og en samlet målscore på 5-10.

PSG lagde da også et tungt pres fra kampens start.

Der var kun gået et kvarter, da stjerneskuddet Kylian Mbappé sendte hjemmeholdet på sejrskurs, da han efter en omstilling elegant prikkede bolden i mål.

Det var også Mbappé, der scorede til 2-0. Efter flot et-to-spil med Dani Alves lavede den franske komet sit 35. mål i sæsonen, da han køligt sparkede bolden forbi Danijel Subasic i Monaco-målet.

Guldfesten blev også krydret med et comeback til den brasilianske superstjerne Neymar, der kom på banen fra anden halvlegs start efter tre måneders skadespause.

Neymar kunne dog ikke overstråle Kylian Mbappé, der lidt over ti minutter inde i anden halvleg fuldendte sit hattrick ved at gøre det til 3-0. Med scoringen rundede den 20-årige angriber 30 ligamål i sæsonen.

Med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid fik gæsterne reduceret til 1-3, men der opstod aldrig spænding om kampens udfald, og så kunne PSG fejre guldet med en sejr.

De franske mestre havde til kampen fået lavet specielle spillertrøjer for at hylde de brandmænd, der tidligere på ugen deltog i slukningsarbejdet, da katedralen Notre Dame brændte.

Klubbens trøjesponsor, flyselskabet Emirates, var således foran på trøjen blevet erstattet med et billede af det ikoniske bygningsværk, ligesom der stod "Notre Dame" på ryggen af samtlige PSG-spillere.

Monaco deltog også i hyldesten og havde sat et mindre billede af Notre Dame på brystet af hver spillertrøje.

  • FBL-FRA-LIGUE1-PSG-MONACO
    Paris Saint-Germain-spillere jubler, efter at Kylian Mbappé har bragt holdet foran mod Monaco. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster