Annonce
Sport

NOAH synger for Emma, René og guldfisken

Foto: Matt York/AP

Sent tirsdag aften lander en stor del af de danske OL-deltagere i København. Lokale Michael Damgaard og Mark O. er dog ikke iblandt, når OL heltene hyldes i lufthavnen.

Der bliver ikke tale om en stor officiel modtagelse med busrundtur eller pandekager på rådhuset i København, når de danske OL-atleter tirsdag aften lander i lufthavnen i Kastrup.

Danmarks Idrætsforbund har mandag meddelt, at der vil blive et lukket arrangement i Vilhelm Lauritzen Terminalen, som er et lukket VIP område i lufthavnen.

Her afvikler Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund en velkomstreception for OL-deltagerne, også de deltagere, som allerede er kommet hjem, og deres familier, samt idrætsledere fra forbund og foreninger, olympiske samarbejdspartnere, kulturminister Bertel Haarder, idrætsordførere, særligt indbudte samt ansatte fra Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og pressen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale, og så er der lokal musikunderholdning, når NOAH med Troels Gustavsen fra Sakskøbing kommer og synger den danske OL-sang ”Vi brænder”.

Af de lokale OL-deltagere deltager sølvmedaljevinderen Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub, René Holten Poulsen også fra Maribo Kajakklub og hans kæreste, svømmeren og guldmedaljevinderen Pernille Blume.

Håndboldspilleren Michael Damgaard fra Rødby deltager ikke i festlighederne. Ifølge Danmarks Idrætsforbund stiger han ikke på flyet til København, når OL-deltagerne mellemlander i Lissabon. Michael Damgaard flyver i stedet direkte til Berlin, så han er klar til at træne i sin tyske klub Magdeburg onsdag.

Nykøbing-bryderen Mark O. Madsen, der som bekendt vandt sølv, kommer ikke til arrangementet tirsdag aften. Han har lagt sig med en influenza efter han er vendt hjem fra Rio.
- Min datter var syg, da jeg kom hjem i fredags, og jeg tror det er hende, som har smittet mig, fortæller Mark O. Madsen, som blev syg natten til mandag.

Roeren Mads Rasmussen fra Idestrup står mandag eftermiddag endnu ikke på deltagerlisten til arrangementet i lufthavnen tirsdag aften.

Danmark var femtebedste OL-land bedømt på indbyggertal

15 medaljer blev det til for Danmark ved det netop overståede OL i Rio, og det er en høst, der gør sig bemærket på flere medaljeopgørelser.
En opgørelse foretaget af nyhedsbureauet AFP viser, at Danmark var den femtebedste nation bedømt på medaljer i forhold til indbyggertal.
Per en million indbyggere hentede Danmark 2,69 medaljer. Det blev kun overgået af Grenada (9,03), Bahamas (6,16), New Zealand (4,06) og Jamaica (3,73).
Danmark hentede to guldmedaljer samt seks af sølv og syv af bronze. På den samlede liste over medaljehøst, hvor der tages højde for medaljernes karat og ikke blot antallet, sluttede Danmark på 28.-pladsen.
Med søndagens guld i håndboldturneringen for herrer pressede Danmark sig lige netop foran Sverige, der blev noteret for to guld-, seks sølv- og tre bronzemedaljer.
Traditionen tro sluttede USA øverst. Det skete i kraft af 46 guldmedaljer samt henholdsvis 37 og 38 af sølv og bronze.
Derefter fulgte Storbritannien (27-23-17), Kina (26-18-26) og Rusland (19-18-19).
Det var i øvrigt første gang siden 1948, at Danmark vandt et tocifret antal medaljer. Ved den lejlighed i London blev det til 20 medaljer.
/ritzau/

  • Foto: Matt York/AP
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Stoppet med tåregas i bilen

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud