Annonce
Sport

PSG river Real Madrid rundt i CL-åbning

Angel Di Maria spillede frem til 2014 for Real Madrid. Efter et kort ophold i Manchester United er han nu i gang med sin femte sæson i Paris Saint-Germain. Foto: Charles Platiau/Reuters

Angel Di Maria scorede to gange mod sin tidligere arbejdsgiver, da PSG bankede Real Madrid i fransk opvisning.

Paris Saint-Germain har gennem flere år satset stort på succes i Champions League uden at gå hele vejen.

Nu er tiden måske kommet. Onsdag aften fik den franske mesterklub en særdeles lovende start på dette års turnering med en hjemmesejr på 3-0 over Real Madrid i første spillerunde i gruppe A.

PSG-angriberen Angel Di Maria førte an med to scoringer mod sin tidligere arbejdsgiver, der nærmest blev spillet af banen i en hæsblæsende parisisk forestilling.

I overtiden stod Thomas Meunier for kampens sidste scoring, efter at gæsternes forsvar var blevet udspillet.

Klasseforskellen på de to hold var overraskende stor, og det var ekstra imponerende, eftersom PSG's normale fronttrio bestående af Neymar, Kylian Mbappé og Edinson Cavani sad på tribunen.

Neymar var i karantæne, mens Mbappé og Cavani er ude med skader.

De franske værter spillede i et tempo, som et noget tungt Real Madrid-hold slet ikke kunne følge.

Efter et lille kvarter var det en serie af hurtige pasninger, der bragte Di Maria fri tæt foran mål. Her fik argentineren fra en skarp vinkel trykket bolden ind ved nærmeste stolpe til 1-0.

Efter godt en halv time demonstrerede Di Maria godt overblik, da han med stor præcision fra kanten af straffesparksfeltet lagde bolden ind ved stolpen til 2-0 uden chance for Thibaut Courtois i Real-målet.

I den modsatte ende var Gareth Bale næsten alene om at true hjemmeholdets mål.

Bale havde som en af få på Real Madrid-holdet et godt tempo i sit spil, og så var der også snert over waliserens skud.

Gareth Bale havde blandt andet et nærgående frisparksforsøg og fik også korrekt underkendt en scoring efter et VAR-gennemsyn, efter at han havde ramt bolden med hånden.

Gæsternes øvrige angribere Karim Benzema og specielt Eden Hazard viste stort set ingenting.

Bedømt på onsdagens kamp havde det været en stor fejl, hvis Real-træner Zinedine Zidane havde fået opfyldt sit ønske om at sælge den løntunge Bale denne sommer.

PSG havde flere muligheder for at gøre sejren endnu større, men først i overtiden kom det tredje mål.

Her kombinerede Juan Bernat og Thomas Meunier sig igennem Real Madrid-forsvaret, og til sidst kunne belgiske Meunier gøre det til 3-0.

Med et kvarter tilbage fik Real Madrids Benzema underkendt et mål. Sandsynligvis fordi gæsternes Lucas Vázquez, der kom fra en offside-position, blokerede udsynet for PSG-keeper Keylor Navas.

Det er langt fra første gang, at den franske storklub har gjort det godt i de tidligere faser af Champions League. Flere gange har det set lovende ud, men holdet er aldrig nået længere end til kvartfinalen.

I den anden kamp i gruppe A spillede Club Brugge og Galatasaray tidligere på onsdagen 0-0.

  • Champions League - Group A - Paris St Germain v Real Madrid
    Angel Di Maria spillede frem til 2014 for Real Madrid. Efter et kort ophold i Manchester United er han nu i gang med sin femte sæson i Paris Saint-Germain. Foto: Charles Platiau/Reuters
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster