Annonce
Sport

Qatar bandlyser fagforeninger: DBU er ekstremt skuffet

Migrantarbejdere fra især Afrika og Asien var med til at bygge stadionerne til VM i Qatar. (Arkivfoto). Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
To fagforeninger bliver forhindret i at udføre deres arbejde for migrantarbejdere i Qatar. DBU er utilfreds.

To dage.

Så lang tid efter VM gik der, før Qatar bandlyste to internationale fagforeninger, der i en årrække har arbejdet for migrantarbejderes forhold i landet.

Det skrev det hollandske medie Trouw onsdag på baggrund af et interview med Ambet Yuson, der er generalsekretær i Building and Wood Workers International (BWI), som er den ene af de to fagforeninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden er International Domestic Workers Federation.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har arbejdet tæt sammen med BWI frem mod VM, hvor migrantarbejderes basale menneskerettigheder - eller mangel på samme - i Qatar var et hedt emne.

Og DBU's administrerende direktør, Jakob Jensen, er ikke tilfreds.

- Det er ekstremt skuffende. Det er ikke det, Qatars myndigheder har stillet os i udsigt på de mange besøg, vi har haft dernede.

Link til historien hos Trouw

- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at der allerede to dage efter VM skulle rulles tilbage, siger Jakob Jensen på et videopressemøde i kølvandet på torsdagens kongres i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

BWI har på sin hjemmeside slået fast, at hverken Qatar eller Fifa lever op til de aftaler, der er blevet indgået frem mod VM.

Fagforeningen må gerne være i Qatar, men kan ikke udføre sit arbejde, beretter generalsekretær Ambet Yuson, som ikke må rejse ind i landet uden myndighedernes godkendelse.

- Vi havde en konstruktiv dialog før og under VM, men nu er der radiostilhed, siger han til det hollandske medie Trouw.

- Vi krævede blandt andet, at der bliver skabt et migrantarbejdercenter, hvor migrantarbejdere sikkert kan modtage juridisk beskyttelse. Den plan er blevet afvist. Vi tror, det sker, fordi VM er ovre, og Qatar ikke længere ser nogen grund til at forbedre forholdene for migrantarbejderne.

- Vores frygt er blevet til virkelighed. Vi er afskåret, siger Ambet Yuson.

Netop et migrantarbejdercenter har været genstand for en af DBU's største målsætninger med arbejdet i Qatar. Men det ser altså ikke ud til at blive til noget.

Jakob Jensen taler fortsat løbende med BWI og fortæller, at situationen har været værre, end den er lige nu.

- Vi har været i dialog med dem så sent som i sidste uge. Som jeg forstår det, har situationen været endnu mere alvorlig og tilspidset end nu, og nu bliver der løsnet lidt igen. Jeg håber, der sker en bevægelse i den rigtige retning, siger Jakob Jensen.

Han forsikrer, at man ikke vender ryggen til situationen.

- Der er kun en vej til at forbedre det. Det er fortsat dialog og pres, og at flere deltager i det. Vi snakker jævnligt med BWI, som vi har givet penge til at lave gode tiltag for migrantarbejdere. Vi snakker med dem om, hvordan det kan lykkes under de konkrete vilkår, der er nu, siger Jakob Jensen.

Han slår samtidig fast, at der gennem de seneste år er sket forbedringer.

- Jeg vil ikke sige, at vi har følt os narret. Der er sket fremskridt af lovmæssig karakter i forhold til blandt andet minimumløn, som mig bekendt ikke er rullet tilbage.

- Qatar har altid haft det vanskeligt med fagforeningsfrihed, men de har lavet en undtagelse under VM. Vi fik den klare indikation, at det ville fortsætte efter VM, og jeg har personligt tænkt, at fordi de nok kommer til at byde på flere slutrunder, så ville det ikke blive rullet tilbage.

- Det har de desværre ikke leveret på, siger Jakob Jensen.

/ritzau/

  • FILES-QATAR-LABOUR-RIGHTS
    Migrantarbejdere fra især Afrika og Asien var med til at bygge stadionerne til VM i Qatar. (Arkivfoto). Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

13-årig fik uventet kæmpe-opbakning til sin konfirmation: Det handler om at acceptere hinanden

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning