Annonce
Sport

Real Madrid sætter målløs klubrekord og flopper igen

Marco Asensio og Real Madrid fortsatte de seneste ugers nedtur på hjemmebane mod upåagtede Levante. Foto: Susana Vera/Reuters

Den dårlige stime fortsætter for Real Madrid, der tabte 1-2 til Levante og er uden sejr i fire ligakampe.

Han har blot haft jobbet i få måneder, men Real Madrid-træner Julen Lopetegui ser allerede ud til at være i alvorlige problemer.

Lørdag eftermiddag kom storklubben ud for en regulær fiasko, da holdet foran eget publikum tabte 1-2 til Levante.

Det er tredje nederlag i fire kampe, og undervejs satte Real Madrid negativ klubrekord ved at runde otte timer uden mål.

Dermed har de seneste tre års Champions League-vinder helt usædvanligt kun 14 point efter ni kampe og ligner et hold i krise.

Nederlaget kom i en kamp, hvor hovedstadsklubben var på hælene fra start, og hvor Levante kun skulle bruge 13 minutter på at bringe sig to mål foran.

En simpel aflevering fra Levantes bagkæde narrede en lidt uopmærksom Raphaël Varane, så José Morales kunne smutte imellem, runde målmand Thibaut Courtois og sparke kuglen i det tomme mål.

Blot seks minutter senere var den gal igen, og igen havde Varane en uheldig hovedrolle.

Franskmanden havde en hånd på bolden på kanten af feltet, og efter at have set videobilleder af situationen ændrede dommeren frisparket til et straffespark, som Marti Roger satte i nettet til 2-0.

Lopetegui havde sat Karim Benzema, Gareth Bale og Toni Kroos på bænken, og den disposition blev ingen succes.

Efter den elendige start satte Real-spillerne ellers gæsternes mål under belejring, og Marco Asensio fik bolden i nettet, men målet blev annulleret for offside efter endnu en videokonsultation.

Kort før pausen var det så gæsternes tur til at få en scoring underkendt efter halvlegens tredje VAR-kendelse, og hjemmeholdet kunne gå til pausen med en stor opgave foran sig.

Bale kom på banen fra anden halvlegs start, men da Real fortsat ikke havde scoret efter 56 minutter, kunne statistikerne notere en negativ rekord med i alt 465 målløse minutter.

Så længe har klubben aldrig måttet vente på en scoring siden stiftelsen for 116 år siden.

Der gik yderligere 16 minutter, inden Marcelo endelig fik brudt dødvandet ved at hamre bolden i nettet til 1-2.

Dermed var der lagt op til en heftig afslutning, og indskiftede Benzema ramte kort efter overliggeren.

Men Levante-forsvaret holdt stand i de sidste hektiske minutter og efterlod på ny Real Madrid uden point.

  • La Liga Santander - Real Madrid v Levante
    Marco Asensio og Real Madrid fortsatte de seneste ugers nedtur på hjemmebane mod upåagtede Levante. Foto: Susana Vera/Reuters
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads blev sikret: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte