Annonce
Sport

Rørt Vejle-back spillede for afdød angriber: Dejligt at give ham tre point

Vejle sikrede sig søndag tre meget vigtige point med 1-0-sejren over Lyngby. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Thomas Gundelund var rørt over tabet af sin tidligere holdkammerat, men han brugte dødsfaldet som motivation.

Det var noget af et chok, da den tidligere Vejle-spiller Raphael Dwamena lørdag faldt om på banen og døde, da han var i aktion for sin albanske klub, KF Egnatia.

Den ghanesiske angriber var at finde i Nørreskoven hos Vejle i 2020/21-sæsonen, hvor han spillede en halv sæson i klubben. På den tid nåede Dwamena at gøre et stort indtryk på alle i og omkring klubben.

Det fortæller Vejle-spiller Thomas Gundelund, der også var på holdet tilbage i 2021, og det tragiske dødsfald gav den unge back yderligere motivation i søndagens kamp mod Lyngby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var virkeligt dejligt at give ham tre point.

- Jeg blev chokeret, da jeg fik det at vide. Men jeg brugte det også som motivation, fordi jeg skulle ud og kæmpe for ham. Han var en rigtig god fyr, og jeg husker ham tydeligt, fra da han var her, fortæller Gundelund.

Raphael Dwamena kom til Vejle fra Levante i sommeren 2020, og han besad derfor nogle fodboldmæssige kvaliteter, der var fra en lidt højere hylde, end man ellers er vant til i Vejle.

Men det var specielt de menneskelige kvaliteter, som Thomas Gundelund fremhæver hos den nu afdøde angriber.

- Jeg husker ham som et fantastisk menneske udenfor banen. Han tog sig af alle og gav os mange gode råd. Han havde prøvet mere end de fleste andre i truppen, så han var god til at hjælpe os andre.

- Jeg vil også huske ham for hans fodboldmæssige kvaliteter. For han havde jo spillet på et højere niveau og var nok også lidt for god til at være i Superligaen, hvor vi fik hentet ham på grund af hans hjertefejl, som desværre kostede ham livet, husker Vejle-spilleren.

Også Vejle-direktør Henrik Tønder var berørt af situationen, da Dwamena gjorde et stort indtryk på alle i og omkring Vejle Boldklub.

- Han havde en megagod indflydelse på sine holdkammerater, og han gjorde stort indtryk på direktionsgangen og administrationen. Han har efterladt et rigtig godt indtryk, og derfor er det selvfølgelig utrolig trist, det der er sket.

Men det var altså en hjertefejl, der gjorde, at Raphael Dwamena i første omgang ikke fik mere end seks kampe for Vejle, som ikke ville spille med ham grundet sundhedsfaglige hensyn.

Dwamena fortsatte dog alligevel karrieren, indtil han i går faldt om på grønsværen. Henrik Tønder vil dog ikke kommentere yderligere på, hvorvidt det var en god idé at fortsætte karrieren.

- Uha, jeg er først og fremmest ked af det på hans vegne og på hans families vegne, og så vil jeg helst ikke kommentere på hans valg om at spille. Men jeg tror, at han var nået frem til den konklusion, at han bare ville spille, forklarer Tønder.

Inden Vejles kamp mod Lyngby blev der afholdt et minuts stilhed til ære for den tidligere Vejle-angriber.

/ritzau/

  • Superliga: Vejle Boldklub - Lyngby Boldklub
    Vejle sikrede sig søndag tre meget vigtige point med 1-0-sejren over Lyngby. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet