Annonce
Sport

Runes næste modstander er i sit livs højdepunkt

Genaro Alberto Olivieri slog i anden runde italienske Andrea Vavassori med 7-6, 3-6, 6-4, 7-6 på bane 13. Foto: Caroline Blumberg/Ritzau Scanpix
Genaro Alberto Olivieri er for første gang med i en grand slam-turnering og skal nu møde Holger Rune.

Smilet var så bredt, at hans ansigt var på tærsklen til at flække, da han satte sig til rette ved pressemødet.

Genaro Alberto Olivieri havde netop spillet sig frem til French Opens tredje runde, hvor han lørdag skal møde Holger Rune.

Store arenaer, pressemøder og modstand fra top-10 er den 24-årige argentiner ikke vant til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som verdens nummer 231 består hans hverdag primært af challenger-turneringer, når han da ikke giver den et skud i kvalifikationen til grand slam-turneringer.

Det har han gjort med succes i Paris, hvor han først vandt tre kampe og nu også har vundet to kampe i hovedturneringen, som han aldrig før har deltaget i på grand slam-niveau.

- Det er helt utroligt. Da jeg kom til Paris, havde jeg ikke forestillet mig dette øjeblik. Jeg er meget, meget glad og nyder det hele. Det er med sikkerhed det største øjeblik i mit liv, siger Genaro Alberto Olivieri.

- Jeg har været bagud, men har bare fightet, mens jeg har nydt det. Det har været utroligt.

Olivieri skal nu møde Holger Rune, som han lagde mærke til for flere år siden, da den unge dansker var på vej op igennem tennissystemet.

- Jeg så ham for tre-fire år siden til nogle Future-turneringer i Portugal, så jeg kender ham godt. Jeg ved, han er god og spiller virkelig godt, lyder det fra Olivieri.

Han tror dog på sin chance mod den danske storfavorit.

- Jeg skal selvfølgelig spille rigtig godt, og så skal jeg forberede mig på, at vi skal spille på et stort stadion. Følelserne kan blive svære at kontrollere. Men jeg tror, at jeg kan gøre det og vil arbejde for det.

Argentineren tror dog, det er en fordel for Rune, at danskeren slap for at spille anden runde-kamp, da Gaël Monfils trak med en skade.

- Han har ikke tre og en halv times kamp i benene, som jeg har. Til gengæld har jeg fundet rytme og har spillet rigtigt godt, lyder Olivieris vurdering.

Hans kamp mod Rune skal spilles som den anden på French Opens største arena, Court Philippe-Chatrier, lørdag.

/ritzau/

  • French Open - Day 5
    Genaro Alberto Olivieri slog i anden runde italienske Andrea Vavassori med 7-6, 3-6, 6-4, 7-6 på bane 13. Foto: Caroline Blumberg/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik