Annonce
Sport

Runes russiske modstander har flere gange opfordret til fred

Tilskuere viser et ukrainsk flag under en kamp med russiske Andrey Rublev. Foto: Aaron Favila/Ritzau Scanpix
Krigen i Ukraine er også et tema ved Australian Open. Russisk Rune-modstander har givet sin mening til kende.

Når Holger Rune tidligt mandag dansk tid møder russiske Andrey Rublev, kommer der ikke til at være noget russisk flag ved siden af Rublevs navn på turneringens skærme.

Heller ikke på tribunerne vil den hvide, stærkt blå og røde trikolore være at finde.

Årsagen er naturligvis Ruslands invasion af Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Russere må ikke repræsentere deres land ved turneringen, og tirsdag forbød Australian Open i tillæg hertil russiske og hviderussiske flag på anlægget.

Det skete, efter at Ukraines ambassadør havde krævet handling, da et russisk flag mandag blev spottet blandt publikum ved turneringen ved en kamp med en ukrainsk spiller.

25-årige Rublev er en af de russiske sportsfolk, som ved mange lejligheder har givet sin holdning til krigen ganske klart til kende.

- Ingen krig, please, skrev Rublev i februar på en kameralinse efter at have vundet en kamp i Dubai.

Også senere har han sagt sin mening ved at skrive på kameralinser.

- Fred, fred, fred. Alt vi har brug for, skrev han efter en kamp i ATP Finals i november.

Men under en kamp torsdag mod finske Emil Ruusuvuori i Melbourne oplevede femteseedede Rublev ifølge eget udsagn, at tilskuere tæt på banen med et ukrainsk flag sagde "ting" til ham med en slet hensigt.

Herefter beklagede Rublev sig til dommeren.

- Det handlede ikke om flaget, sagde han ifølge CNN efter sin sejr.

- Jeg sagde klart til dommeren, at det ikke handlede om flaget. De kan hænge hvilket som helst flag op, de ønsker. Jeg forstår fuldstændig situationen.

- Det handlede mere om, at de begyndte at sige onde ord og ting til mig, lød det fra russeren.

Link til CNN-artikel om Rublev

Mens Rublev flere gange har markeret sig i forhold til krigen i Ukraine, vil han mandag formentlig forsøge at holde fokus på det spillemæssige mod Holger Rune.

Russeren er kendt for en hård og særdeles farlig forhånd. Den er da også hans eget favoritslag.

25-årige Rublev er femteseedet ved turneringen og har nogle gange haft problemer med temperamentet. Under denne turnering har han én gang fået en advarsel for at råbe det, der af dommeren blev anset for at være et russisk bandeord.

Han har en bedste rangering som nummer fem, men har aldrig været længere end en kvartfinale i en grand slam-turnering.

19-årige Rune kommer ind til turneringen som nummer ti i verden.

Rune spiller ikke før klokken 04.30 dansk tid på Rod Laver Arena, turneringens største bane.

/ritzau/

  • Australian Open Tennis
    Tilskuere viser et ukrainsk flag under en kamp med russiske Andrey Rublev. Foto: Aaron Favila/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik