Annonce
Sport

Så er der trukket lod: Her er NFH og Team Sydhavsøernes modstandere

Alberte Kielstrup og NFH var i pokalfinalen sidste år og bør ikke få problemer med at spille sig i ottendedelsfinalen i denne sæson. Arkivfoto: Ingrid Riis
Både NFH og Team Sydhavsøerne bør gå videre til næste runde.

LOLLAND-FALSTER: NFH's kvinder og Team Sydhavsøernes mænd træder ind i dette års landspokalturnering i 6. runde for kvindernes vedkommende og 5. runde for mændenes, og begge klubber har fået sportslige udfordringer, der bør være til at løse.

NFH møder 2. divisionsholdet fra BK Ydun onsdag 3. april i Frederiksberg-Hallen.

Klubben fra Frederiksberg, der har været oppe og vende i 1. division flere gange, ligger i øjeblikket nummer tre i 2. division, og har i den forgangne sæson slået NFH's andethold i samme række to gange. Denne gang er det dog liga-kvinderne, der får fornøjelsen, og træner Jakob Larsen er ikke i tvivl om, at det er en opgave, der skal løses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ydun er et fint 2. divisionshold, men selvfølgelig er det en kamp, vi skal vinde, siger NFH-træneren, der i seneste pokalturnering spillede sig helt frem til finalen, hvor det blev til et nederlag til Team Esbjerg.

NFH har tidligere mødt 2. divisionshold på dette tidspunkt i pokalturneringen og har aldrig haft problemer med at vinde, og sågar flere gange scoret over 40 mål.

På den østlige side af Storebælt er der udover BK Ydun-NFH tre kampe tilbage under DanskHåndboldØst inden turneringen bliver landsdækkende.

I Ølstykke møder HØJ fra 1. division København fra ligaen, og er der er lagt op til et søster-opgør mellem de to Nakskov-piger Liv Navne og Emma Navne, der begge har en fortid i NFH, men nu spiller for henholdsvis HØJ og København.

Der ligger dog næppe en pokaloverraskelse og lurer, da HØJ, der også har den tidligere NFH-målvogter Natasja Clausen på holdet, som nyoprykkere til 1. division, kun lige klemmer sig op over nedrykningsstregen i den næstbedste række, mens København indtager sjettepladsen i Håndboldligaen.

Spillerundens to øvrige kampe er Roskilde (1. division) mod Ajax (Håndboldligaen) og Føroyar (Danmarksserien) mod TMS Ringsted (1. division.).

TSØ skal til Hellerup

Team Sydhavsøernes mænd, der fik brudt en stærk stime i 1. division med ti sejre i træk i søndags, da HC Midtjylland vandt i Maribo, skal ligeledes til hovedstaden for at spille sig videre i pokalturneringen.

Her venter HIK fra 2. division torsdag14. marts i den lille Maglegårds-Hallen i Hellerup.

HIK indtager syvendepladsen i den 2. divisions-pulje, som Team Sydhavsøernes andethold også deltager i, og her har begge hold vundet en gang hver i denne sæson.

Det bør dog ikke blive noget stort problem for Team Sydhavsøernes førstehold at eliminere HIK, der har den tidligere TSØ-spiller Magnus Jørgensen i truppen.

Vinder Team Sydhavsøerne over HIK kvalificerer de sig til 6. runde, hvor ligaholdet Nordsjælland træder ind i turneringen, og klubber som TMS Ringsted, HØJ og FIF har allerede afviklet deres femterunde-kampe og spillet sig sikkert videre.


  • NFH-Horsens-250224_16
    Alberte Kielstrup og NFH var i pokalfinalen sidste år og bør ikke få problemer med at spille sig i ottendedelsfinalen i denne sæson. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster