Annonce
Sport

Sen scoring sørger for vigtig dansk sejr i VM-premieren

Jublen var enorm, da sejren blev sikret til allersidst. Foto: Colin Murty/Ritzau Scanpix
Amalie Vangsgaard blev den store helt for Danmark, da hun pandede bolden i nettet kort før tid.

Det holdt hårdt. Meget hårdt. Men til sidst fik Danmarks kvindelandshold i fodbold en drømmestart på sin første VM-deltagelse i 16 år.

I den ordinære spilletids sidste minut mod Kina scorede Amalie Vangsgaard det afgørende mål til 1-0 på et hovedstød og blev kampens matchvinder.

Sejren kom i hus efter et opgør, hvor danskerne havde det svært. I første halvleg var der intet, der hang sammen, men efter pausen blev niveauet løftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et par gange i anden halvleg var Danmark tæt på at komme foran, men de få hundrede danske tilskuere i den ene ende af stadion i Perth måtte væbne sig med tålmodighed. Og til sidst kom forløsningen.

Sejren er på det nærmeste uvurderlig for Danmark. Det er nemlig meget muligt, at netop Kina bliver den direkte konkurrent til andenpladsen i gruppe D, hvor England er storfavorit, og Haiti betragtes som svagest.

Danmark var egentlig bedst, da kampen blev fløjtet i gang, men der gik ikke længe, før Kina begyndte at drille.

Med rappe fødder lagde kineserne et godt tryk på Danmark, som havde svært ved at ramme hinanden i opspillet. Derfor var danskerne i en lang periode under pres, selv om de havde bolden mest.

Faktisk havde Danmark ikke en eneste reel chance i de første 45 minutter. Det var tydeligt, at det kunne blive farligt, når Pernille Harder fik bolden. Men det fik hun alt for sjældent.

Det farligste øjeblik i halvlegen kom, da Harder selv pressede den kinesiske keeper og blokerede et udspark. Men rigtig farligt var det ikke. Danskerne gik til pause med panderynker.

Der gik dog ikke mere end seks minutter af anden halvleg, før kampens indtil da største chance tilfaldt Danmark.

Bolden havnede i panden på Josefine Hasbo midt i feltet, men den klejne offensivspiller pandede bolden over det ellers tomme mål.

Danmark havde ændret i spilsystemet, og det var tydeligt, at spillerne følte sig mere tilpas. I hvert fald turde de gå længere frem på banen, og tempoet i afleveringsspillet blev skruet et nøk op.

Efter 75 minutter var Kina centimeter fra at give Danmark en gave. Efter et frispark var Wang Shanshan ikke langt fra at heade bolden i eget net.

Det lignede længe et uafgjort resultat, men til sidst stemplede Amalie Vangsgaard ind. Indskifteren steg op til et indlæg langt ude i feltet og sendte kuglen afsted mod fjerneste stolpe.

Den kinesiske keeper nåede ikke ud til den, og så jublede danskerne som gale.

De danske hjerter gik kortvarigt i stå i overtiden, da Kina var lige ved at score et fumlemål, men der blev dømt offside, og så brød jublen ud igen.

/ritzau/

  • FBL-WC-2023-WOMEN-MATCH08-DEN-CHN
    Jublen var enorm, da sejren blev sikret til allersidst. Foto: Colin Murty/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik