Annonce
Sport

Skadet Mahomes styrer Chiefs til femte AFC-finale i træk

Patrick Mahomes måtte gå ud med en ankelskade tidligt i slutspilskampen mod Jacksonville Jaguars, men stramt tapet op om foden vendte han tilbage og førte sit hold i AFC-finalen. Foto: David Eulitt/Ritzau Scanpix
Kansas City Chiefs levede op til favoritrollen, mens Philadelphia Eagles uddelte prygl til New York Giants.

For femte år i træk bliver den ene deltager i AFC-finalen af NFL's slutspil Kansas City Chiefs.

Trods en forvredet ankel lykkedes det stjernequarterbacken Patrick Mahomes at styre sit topseedede mandskab forbi Jacksonville Jaguars til en sejr på 27-20.

I AFC-finalen venter enten Buffalo Bills eller sidste års Super Bowl-deltager Cincinnati Bengals. De to hold mødes søndag aften dansk tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også NFC-finalen får deltagelse af det topseedede hold. Philadelphia Eagles levnede ikke New York Giants skyggen af chance natten til søndag.

Giants' quarterback Daniel Jones havde det mere end almindeligt svært mod det stærke Eagles-forsvar, mens Jalen Hurts roligt styrede Eagles-offensiven mod storsejr på 38-7.

For Kansas City Chiefs kan der være en smule grund til bekymring. Patrick Mahomes forvred således sin ankel i opgøret mod Jaguars.

Tidligt i kampen vred han om og måtte gå ud af kampen. Det lykkedes at få tapet ham godt og grundigt op, så han kunne komme ind igen og dirigere tropperne mod AFC-finalen.

Han endte kampen med 195 kastede yards for to touchdowns. Hvordan anklen reagerer, når den er blevet kold, må tiden vise.

- Den føles bedre lige nu, end jeg havde regnet med, sagde Mahomes på pressemødet efter kampen.

- Jeg har selvfølgelig stadig meget adrenalin i kroppen, så vi må se. Jeg smutter direkte til behandling nu her og prøver at blive 100 procent klar til næste weekend.

De gode nyheder for Chiefs i den forbindelse er, at reservequarterback Chad Henne både i kampen mod Jaguars og i slutspilskampe tidligere har vist sig at kunne levere varen.

Mod Jaguars ramte han på fem af sine syv kast for et enkelt touchdown, mens Mahomes fik tapet anklen op.

Chiefs har vundet to og tabt to af de seneste fire AFC-finaler. Sidste år blev det til et lidt overraskende nederlag til Cincinnati Bengals på tærsklen til Super Bowl.

Eagles skal i NFC-finalen møde vinderen af opgøret mellem San Francisco 49'ers og Dallas Cowboys. De spiller natten til mandag dansk tid.

Vinderen af AFC- og NFC-finalen tørner sammen i Super Bowl, der spilles natten mellem 12. og 13. februar dansk tid.

/ritzau/

  • AFC Divisional Playoffs - Jacksonville Jaguars v Kansas City Chiefs
    Patrick Mahomes måtte gå ud med en ankelskade tidligt i slutspilskampen mod Jacksonville Jaguars, men stramt tapet op om foden vendte han tilbage og førte sit hold i AFC-finalen. Foto: David Eulitt/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik